Meditation – Sådan kommer du i gang med at meditere

Føler du dig til tider fastlåst i dine egne tanker? Er dine tanker styret af fortid eller fremtid - og har du svært ved at fokusere på nuet? Kan du relatere til dette, kan du læse med her og blive klogere på hvordan meditation kan hjælpe med at kontrollere dette. I min artikel-serie omkring meditation, vil jeg hjælpe dig med at komme i gang med meditation. ?

Meditation: Del 1 ud af 3

I denne serie vil jeg fokusere på meditation. Del 1 omhandler; hvad meditation er – og hvordan det kan have en stor indflydelse på din hverdag. Desuden vil jeg komme ind på social arv, og hvordan din genetik kan have indflydelse på dit tankemønster. Jeg håber at du finder disse artikler interessant og er klar til at bruge meditation som et redskab i din dagligdag.

I del 2 vil jeg lære dig, hvordan du som nybegynder kan meditere derhjemme, hvor del 3 vil handle om nogle avanceret meditations teknikker. Tak fordi du vælger at læse med.

Hvad er Meditation?

Meditation har fået mere omtale de seneste par år – og med god grund. Meditation har eksisteret i over 1.000 år, og blev hovedsageligt praktiseret af munke. Det er først med udbredelsen af de sociale medier og Youtube, at meditation for alvor er kommet frem i vesten, som et hjælpe-værktøj mod blandt andet stress.

Der er mange måder man kan meditere på: Nogle foretrækker at ligge ned, mens andre siddende. Det kan også være en guidet meditation, hvor en stemme guider dig igennem seancen. Målet med at meditere er at fokusere på vejrtrækningen, og dermed udelukke blandt andet tankemylder.

Meditation er et værktøj til at sortere de unødvendige tanker væk og blive bedre til at leve i nuet.

Ved at meditere vil du opleve en forbedring til at kontrollere dine tanker i din hverdag. Meditation kan sammenlignes med at løfte en håndvægt. Jo flere repetitioner du tager, jo stærkere vil du blive. Det samme gør sig gældende ved meditation. Jo mere du mediterer, jo længere tid vil du være i stand til at fokusere på nuet, og undgå forstyrrende tanker.

Udviklingen er en proces, som skal trænes for at opnå de bedste resultater.

Hvorfor skal jeg meditere?

Måske har du vågnet en morgen med en tanke, som har forfulgt dig hele dagen? Det kan også være Søvnløshed? Eller evnen til at ignorere en flodstrøm af tanker og bekymringer? Alt sammen er med til at danne uro i kroppen, der påvirker søvn, sind og velvære.

Personligt har jeg god erfaring med følgende øvelse.

Øvelse:

Du kan prøve denne øvelse derhjemme. Sæt dig i din seng med en blyant og et stykke papir. Skriv nu hver eneste tanke ned på papiret, der går igennem dit hoved. Du vil måske have tanker som:

Hvorfor sagde jeg det på arbejde/skolen?

  • Er han/hun mon stadigvæk sur?
  • Hvad vil der mon ske i morgen?
  • Har han/hun glemt det?

Har jeg taget på i vægt?

  • Hvorfor spiste jeg også så meget i weekenden?
  • Jeg skulle have løbet en tur i morges … 
  • Hvorfor melder jeg mig ikke bare i fitness?

Måske du kan relatere dig til nogle af disse tanker? Problematikken opstår ved at din fokus lægger vægt på de negative tanker, og glemmer de gode.

Generelt er over 90% af de tanker vi render rundt med, unødvendige og negative. Tanker er konstrueret af overskrifter som mit eksempel. De fleste af disse tanker vil sjældent kunne bidrage med noget positivt, andet end at give dig den her uro i kroppen, som jeg var inde på lidt tidligere.

Stress kommer af alle disse negative tanker, som vi bygger op til nye tankestrømme.

Tænker du mere end andre?

Hvorfor er det egentlig at nogle personer bliver mere stresset end andre? Ny forskning tyder på at stress kan være arveligt, altså en indgroet del i dit DNA, og påvirket af social arv.

Måske kan du selv se nogle ligheder i dine tankemønstre fra dine forældre?

Social arv og genetik har en meget større indflydelse end vi selv tror.

Hvis din mor eller far har en tendens til at overtænke situationer, kan du opleve at have de samme tankemønstre, når du bliver ældre. Netop derfor kan det være en god idé at bruge meditation som et værktøj i din dagligdag. Meditation lægger en dæmper på tankemylderet, og giver dig mere ro i kroppen.

Hvis du vil høre mere om social arv og genetik, ville jeg anbefale dokumentar filmen “Genetic Me” fra Pernille Rose Grønkjær. Den blev udgivet i 2014 og har fokus på, hvordan ens gener og social arv har indflydelse på ens personlighed som voksen.

Jeg håber at denne indledning til artikelserien omkring meditation, har givet dig en god forståelse for hvad meditation er, samt givet dig lyst til at læse med i både del 2 og del 3.


Hvad indeholder del 2

Del 2 hjælper dig med at komme igang med at meditere. Her vil der være fokus på basale meditations-teknikker, og hvordan du bedst kommer i gang med at anvende meditation i din dagligdag.

Læs del 1 her.
Læs del 2 her.
Læs del 3 her.

Tak fordi du læser med på HELSEBOOST.dk