Meditation – Din begynder guide til meditering

Hvordan mediterer man? Hvilken position kan man bruge? Hvad er en guidet meditation, og hvordan får man styr på sin vejrtrækning? Alle disse spørgsmål kommer jeg omkring i dette indlæg omkring meditation. Ydermere deler jeg en række personlige tips med dig. Tak fordi du læser med.

Meditationsindlæg på HELSEBOOST.dk

Meditation: Del 2 ud af 3

I mit første indlæg (del 1) kom jeg ind på hvad meditation er, og hvorfor det er en god vane at få ind i sin hverdag. Nu skal vi igang med at meditere, og jeg vil fortælle dig om de mest basale teknikker du kan bruge som nybegynder.

Din krops placering under meditation

Den position jeg anbefaler til dig som nybegynder,  kaldes halv lotus position. Grunden til at jeg foretrækker lige netop denne position, er fordi den ikke kræver så meget fleksibilitet. Du kan også sidde på en stol, men vær opmærksom på ikke at læne dig op ad ryglænet, da ryggen skal være fri og holdes rank.

Meditation handler om at være fokuseret, og derfor er det vigtigt at man forsøger at holde ryggen rank, så man ikke slapper for meget af.

Nedenstående billede er et perfekt eksempel på, hvordan en halv lotus position ser ud ved korrekt udførsel. Ryggen er rank, benene krydset, nakken er placeret over kroppen og armene hviler på knæene med håndfladerne vendt opad.

For mange nybegyndere kan det kræve noget fleksibilitet at komme i denne position, og derfor kan du i starten tage en pude under numsen, da det skaber mere svang i lænden og gør det nemmere at holde ryggen rank.

Tip: Skift benet du har forrest hver gang du mediterer, så du ikke skaber ubalance i din holdning.

Halv lotus position

Meditation derhjemme

Gør meditation til en vane. Sammenlign det med at gå i Fitness. Besøger du kun centeret to gange i måneden, opnår du kun minimale resultater.  Ved at flytte meditation ind i hjemmet, har du nemmest ved at opbygge en meditations rutine – og dermed også opnå mærkbare resultater.

Det anbefales at meditere på en mellemhård underflade, så her kan du bruge en yoga-måtte, eller en hård seng. Personligt fungerer en hård seng rigtig fint for mig.

Guidet meditation

Hvis det er første gang du meditere, kan det være en god idé at bruge en guide, som du både kan finde på Youtube og Spotify. Nedenunder er der et eksempel på en dansk guidet meditation du kan bruge. Det gode ved en guidet meditation er at det eneste du skal fokusere på, er at lytte til personen der snakker og følge hans/hendes instrukser. Du kan bruge den samme guide, så mange gange du har lyst til, jeg foretrækker dog selv at variere lidt.

Vejrtrækning

Hvis du vælger at meditere ved at fokusere på din vejrtrækning er det bedst at gøre et sted, hvor der ikke er for meget larm.  Ved vejrtræknings-øvelsen trækker du vejret ind igennem næsen og ud igennem munden. I starten vil du måske opleve at blive forstyret af mange tanker, men fortsæt blot øvelsen. Langsomt vil du opleve, at du bliver bedre og bedre til at ignorere disse, og blot fokusere på din vejrtrækning.

Øv dig i så lang tid du kan – om det er 5 min. eller 10 min. er ikke så afgørende, bare at du får det gjort. Senere kan du forsøge dig med længere sessioner.

Tip: Sæt en alarm inden du starter din meditation, sådan du ikke bliver forstyret af dine egen tanke omkring:  “Hvor lang tid har jeg mon mediteret nu”?

Trin for trin guide til meditation

  1. Sæt dig i Halv lotus stilling på en mellemhård underflade eller på en stol med ryggen fri
  2. Sæt en alarm på hvor lang tid du vil meditere.
  3. Vælg en guide på Youtube eller Spotify og følg instrukserne
  4. Fokuser på din vejrtrækning.
  5. Der ville komme en masse tanker flyvende, og hver gang det sker flytter du bare fokuset tilbage til vejrtrækningen eller guiden.
  6. Alarmen ringer.
  7. Nyd nu et mere afslappet sind.

Din første gang

Hvis det er første gang du prøver at meditere, vil du nok opleve en smule frustation. Tankerne vil højest sandsynligt flyve rundt og det kan føltes umuligt at fokusere. Hvis dette er tilfældet, betyder det bare at du har endnu mere brug for at få ro på tankerne.

Meditation kan tage uger før en decideret fremgang mærkes, hvorfor det kan være nemt at give op allerede efter den første ‘træning’. Ligesom andre discipliner vil det altid være svært den første gang – øvelse gør mester. Dog; selvom din fremgang godt kan virke langsom i starten, garanterer jeg dig for – følger du trin-for-trin guiden vil du allerede efter en måned kunne mærke en markant forbedring i din meditation.


Hvad indeholder del 3?

I del 3 kommer jeg ind på de ændringer du vil opleve i din hverdag, når du begynder at meditere . Her vil jeg gå mere i dybden omkring, hvordan du får meditation til at blive en fast del af din hverdag.

Læs del 1 her.
Læs del 2 her.
Læs del 3 her.

Tak fordi du læser med på HELSEBOOST.dk