Hvornår må man drikke alkohol?

Skrevet d. 6. juli 2018 af
Du har allerede afgivet din bedømmelse.
Hvornår må man drikke alkohol?
5 (100%) 3 stemmer

For mange forældre – og deres teenagere – er det ét af de helt store spørgsmål, som kan være svært at besvare: Hvornår må man egentlig drikke alkohol? Her er der to forskellige tolkninger, der henholdsvis går på, hvornår man MÅ drikke alkohol, og hvornår man KAN drikke alkohol. Det sidste er relativt let at svare på, da Sundhedsstyrelsen har opsat klare retningslinjer, som butikkerne følger i forhold til salg af alkohol, men det første spørgsmål er noget mere til debat. Se nærmere på denne artikel og find ud af, hvornår man må drikke alkohol!

Hvilke aldersgrænser er der for alkohol i Danmark?

Som allerede nævnt er det nemt at svare på, hvornår man KAN drikke alkohol i Danmark, da der er lovmæssige forpligtelser på området, som butikkerne alle sammen skal følge. Her gælder det, at man må købe (og dermed også drikke) alkohol med en volumenprocent på under 16,5 %, når man er 16 år gammel, og alt andet alkohol over 16,5 % skal man være 18 år gammel for at købe og drikke. Disse retningslinjer går fint i hånd med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, der siger, at børn og unge under 16 aldrig bør drikke alkohol. De anbefaler, at unge mellem 16 og 18 drikker så lidt som muligt, ligesom de anbefaler aldrig at drikke mere end 5 genstande på én gang. Dermed er der klare aldersgrænser for alkohol i Danmark, men det er ikke altid ensbetydende med, at disse regler også gælder i de danske hjem.


Hvad siger normerne om alkohol?

I Danmark har vi det, som man må betegne som en drukkultur blandt særligt de unge mennesker. Denne kultur har gjort det mere socialt acceptabelt at drikke sig fuld, selvom man ikke har ramt de magiske 18 år endnu, og den har været med til at flytte grænserne for, hvornår man som teenager må drikke alkohol. Mange forældre har svært ved at nægte deres børn at drikke alkohol, når alle deres klassekammerater måske gør det til 9. klasses afslutningsfest, og derfor er det med alkoholgrænser svært at blive helt klog på!

Normer og regler er ikke altid ens, og derfor er det heller ikke overraskende, at flere og flere unge starter tidligere med at drikke alkohol. Det er tættere på normalen, hvis man allerede som 15-årig har været fuld, og selvom man ikke selv kan købe alkoholen, så er der rimelig fri adgang til den. Dette er dog en rigtig dårlig idé, da både krop og sind langt fra er udviklet nok til et stort alkoholforbrug, når man kun er 15-16 år gammel. Leveren er ikke ligeså modstandsdygtig overfor alkoholpåvirkningen, og det betyder, at man i en tidlig alder kan få leverproblemer, der sætter sine tydelige spor på kroppen resten af livet. Derfor er det en dårlig idé at følge de gældende ungdomsnormer helt – men mange forældre vil nok nikke genkendende til, at det kan være svært at holde deres unge helt fra fristelserne.

Dermed kan det være utrolig svært at svare på, hvornår det er i orden at drikke alkohol, og det er i virkeligheden en diskussion, som man må tage hjemme i privaten. Hver familie har deres syn på sagen, men hvis man skal følge de sundhedsprofessionelles anbefalinger, så bør man ikke drikke alkohol, før man mindst er 16 år gammel – og helst ikke før man er 18 år ung!

Nedenfor er en video med lidt forskellige synspunkter fra unge og hvad de får lov til af deres forældre, samt hvad de selv mener om alkohol.