Er chili sundt?

Mange er af den opfattelse, at det ikke kan være sundt at spise noget, der er lige så stærkt som en chili. Det er dog ikke tilfældet. Et højt indtag af chili byder nemlig på mange sundhedsgavnlige egenskaber. Derfor kan du roligt spise løs, hvis du er glad for chili.

den sunde grøntsag chili

Styrker dit immunforsvar

Chilifrugten har et højt indhold af antioxidanterne A- og C-vitamin. Førstnævnte er en nødvendighed i forhold til kroppens opbyggelse og vedligeholdelse af både slimhinderne i øjne, tarme samt luft- og urinveje. De er alle en del af kroppens første forsvarslinje mod bakterier.

C-vitamin er dog også vigtigt. Det har blandt andet en beskyttende virkning mod flere kræftfremkaldende stoffer. Faktisk er der op mod tre gange så meget C-vitamin i en chili, som i samme mængde appelsin. Derfor er der tale om reelle vitaminbomber, der styrker immunforsvaret betydeligt pga. det høje indhold af vitaminer og mineraler.

Slanker og dulmer smerte

Der er op til flere studier, der peger på, at chili øger din mæthedsfornemmelse. Samtidig sætter det faktisk også dit stofskifte i vejret. Endvidere har det en slankende effekt, der oven i købet er veldokumenteret. Men selve virkningen er relativt moderat, hvorfor det altså er højest understøttende.

Chili har et indhold af capsaicin, som har en evne til at fremprovokere smertetilstande. Som følge af dette er danske universiteter begyndt at bruge chili ved smerteforskning. Det bliver bl.a. brugt i salver og plastre, og skulle virke ved først at brænde, hvorefter det resulterer i en periode med nedsat følsomhed.

Ved regelmæssig brug nedsættes smertefølsomheden tilmed i en længerevarende periode. Derfor er det fx blevet brugt til personer med nerveskader af forskellig art.

Giver en lavere dødelighed

Forskere fra University of Vermont har undersøgt chiliens evne til at nedsætte risikoen for at blive syg. Der er endda blevet sat tal på. Hvis du jævnligt spiser chili, så har du en 13 procent lavere dødelighed. Det er med al sandsynlighed det føromtalte stof, capsaicin, der nærmest virker som medicin for kroppen.

Det er også det stof, der gør, at chilien føles stærk, når du spiser den. Forskerne er af den mening, at stoffet stimulerer et helt særligt protein; Transient Receptor Potential (TRP)-protein. Det befinder sig yderst i vores celler, og er det, der står for at transportere vigtige stoffer ind og ud.

Endvidere er der andre undersøgelser, der har vist, at mængden af TRP-protein har indflydelse på din kropsvægt. Øges mængden af TRP, er det med til at holde kropsvægten nede, hvilket viser at chilien har et væld af sundhedsgavnlige egenskaber. Så derfor, hvis du spiser stærk, krydret mad, kan du altså holde vægten nede samtidig med, at du øger din mæthed og lukker sygdomsbefængte bakterier ude af dit system.