Hvorfor skal jeg have et styrketræningsprogram?

Du kan sådan set godt styrketræne uden at have et træningsprogram. Men hvordan vil du nå frem til dit mål, uden en plan som baner vejen frem til det? Ofte så hører man spørgsmål som: Hvornår trænede jeg sidste gang? Hvad trænede jeg sidste gang? Hvilke øvelser lavede jeg og hvor meget løftede jeg? Skal jeg måske tage en pause i dag?  Alle disse spørgsmål ender ret tit ud i et gæt, og ikke et konkret svar. En træningsplan er derfor med til at give dig et svar på, hvor du står i forhold din træning. Hvis du derfor træner planløst, uden omtanke eller planlægning, så går du glip af en lang række fordele. 

styrketræningsprogram

Hvornår skal jeg holde en pause?

Når du styrketræner, slider arbejdet på dine muskler. Så snart din krop hviler og holder en pause, så er det faktisk dér, dine muskler vokser og heler. Derfor er det kritisk, at du sætter tid af til restitution og får struktureret et ordentligt styrketræningsprogram, som skal hjælpe dig med at holde styr på dine resultater og træning.

Med et godt og effektivt træningsprogram, bliver du derfor påmindet om, hvilke dage du skal hvile med mere. 

Yderligere kan det være en rigtig smart idé at føre log over, hvor meget du sover og ikke mindst hvor god en søvnkvalitet du får. Dette kan du sagtens inkludere i dit program. Som sagt er det når kroppen hviler, du rent faktisk vokser dine muskler. Herigennem kommer rådet om søvn nemlig: Din krop hviler allerbedst, mens du sover, hvorfor søvn faktisk er ét af de allervigtigste aspekter til at få større muskler. 

Derudover er søvn generelt noget, vi mennesker får alt for lidt af. Vi kan ikke allesammen være Elon Musk, som sover meget få timer. Vi har simpelthen brug for at komme af med alle giftstofferne i vores krop, vores hjerne har brug for at rydde op i tankerne og vores krop har brug for at slappe af og restituere.

Hvor meget var det nu, at jeg løftede sidst?

Hvor mange gange har du ikke spurgt dig selv gang på gang, hvor meget du sidst løftede i bænkpres, eller hvor meget du tog i squats sidste gang du var i fitnesscenteret.

For at opnå resultater med din styrketræning, så er det fundamentalt, at du følger din vægt meget nøje. Hvis du bruger samme vægt hver gang, så stagnere din krops udvikling, og derved bliver du ikke stærkere. 

Problemet ved at træne uden et styrketræningsprogram er, at det bliver uoverskueligt og rodet, når du skal holde styr på din styrke i forhold hvor meget du kan løfte. Du kan ændre og udvikle dig utroligt meget, blot ved at have et træningsprogram. 


Læs også indlægget: Må man løbe hver dag? 


Varieret træning er nøglen til et godt styrketræningsprogram

Det kan hurtigt gå hen og blive kedeligt, hvis du følger det samme træningsprogram uge efter uge.

Et træningsprogram er ment til at være spændende og nytænkende. Det kan ændres efter eget behov, så længe du holder dig til planen. En varieret træning er meget mere sjov at følge, end at skulle træne samme muskelgruppe, dag efter dag. Ud over det, så vokser musklerne ikke, hvis du altid laver de samme øvelser. Dine muskler udvikler sig mindre hurtigt, hvis du træner for ensformigt. Derfor, så husk at opdatere dit træningsprogram, så snart du føler det er nødvendigt, for det kan gøre en stor forskel. 

Derudover er variation én af de vigtigste værktøj til at få forøget muskelmasse. Jo oftere du kan sætte din krop under stress ved for eksempel at lave en øvelse den ikke er vant til, desto bedre da du dermed bliver ved med at stimulere hele kroppen. Din krop er nemlig utrolig smart. Derfor vil den nemlig indrette sig efter situationen, den nu engang er i. Det der menes her er, at hvis du laver de samme øvelser uge efter uge, bliver din krop vant til det. 

Resultatet? 

Du kommer til at opleve mindre fremgang, da din krop simpelthen ikke bliver sat under nok pres og stress. Derfor kan du altså få meget mere ud af din træning ved at bogføre, hvordan du træner. Eksempelvis via et program.