Må man løbe hver dag?

I denne artikel afklarer vi, hvorvidt det er en god idé at løbe hver dag, og hvordan du kan gøre det, hvis du meget gerne vil. Læs artiklen for at finde ud af, hvad det kræver.

pige der løber

Der er mange, der gerne vil løbe en tur på daglig basis. Det store spørgsmål er dog om det er en god idé. Det er noget, der har været op til stor diskussion i mange år – og det er fortsat ikke noget, der er opnået en bred enighed om. Når du undersøger dette emne, vil du derfor møde mange forskellige holdninger til emnet.

Men må jeg så løbe hver dag?

Som udgangspunkt er det ikke en god idé at løbe hver dag. Der findes dog måder hvorpå det godt kan lade sig gøre. Hvis du absolut ønsker at løbe hver dag, så er det essentielt at skabe variation i dine ture. Du bør nemlig ikke træne med høj intensitet mere end to til tre gange om ugen, da det kan fremprovokere skader.

Derfor er det heller ikke noget du skal satse på. Du kan ende med varige skader, som fremadrettet vil være til stor gene, når du løber. Hvis du er indstillet på at løbe hver dag, så skal du – som nævnt – sikre at det ikke sker ved for høj en intensitet. Har du svært ved at sikre dette, så er det bedst, at du ikke løber hver dag.

Hvad betyder høj intensitet?

Når du løber med en høj intensitet, så betyder det, at du giver dig fuldt ud. Derfor er det også en type af løb, hvor du virkelig presser dig selv. Det kan du gøre på flere måder, men de mest udbredte er dog intervaller og tempoløn. Efter en sådan omgang løb vil du også kunne mærke træningen i dine ben dagen efter.

Det er netop denne type træning, du kun må beskæftige dig med to til tre gange om ugen. Hvis du løber for fuld skrue hver dag, så beder du ganske enkelt om at blive skadet. Derfor er det vigtigt, at du holder igen på nogle af dine løbeture, hvis du ønsker at løbe hver dag. Gør du ikke det, så kan det meget vel ende galt.

Varier mellem intense og rolige løbeture

Hvis du ønsker at løbe hver dag, så skal du altså variere mellem intense og rolige løbeture. De skal løbes i et roligt tempo, men distancen du løber, skal også være relativt kort. Du skal løbe så rolig en tur, at du reelt set føler dig friskere i krop og hoved, når du er retur ved din bolig, end da du tog af sted på din løbetur.

Hvis du sørger for dette, så vil det blive såkaldte restitutionsture i stedet for reelle løbeture. Sådanne ture vil gavne mere, end de skader, da de sætter gang i blodcirkulationen. Det er selvfølgelig sundt, hvorfor det godt kan betale sig. Bliver du motiveret af at løbe på tid eller efter distance, kan det dog være svært at holde igen.

Daglige løbeture kan godt lade sig gøre

Som der også gives antydninger af herover, så må man gerne løbe hver dag. Hvis du gerne vil løbe hver dag, er det et spørgsmål om tilvænning. Det handler om at vænne din krop til at løbe hver dag. Er du begynder, så er det bedre at starte med hver anden dag, så sener og muskler når at vænne sig til den nye belastning.

Det tager noget tid, inden dine muskler og sener har vænnet sig til dette. Det er også meget normalt, at du bliver øm i musklerne, når man starter med at løbe. Hvis du løber hver dag, så vil du blive alt for øm. Det bør dog gøres klart, at du ikke får det store ud af at løbe hver dag, hvis det er for at øge din kondition.

Det kræver træning, hvis du skal løbe hver dag

Hvad ovenstående betyder er, at det kræver træning, hvis du skal løbe hver dag. Du kan ikke blot købe et par løbesko, og begynde at løbe hver dag. Sådan forholder det sig ikke. Du er nødt til at give sener og muskler en chance for at vænne sig til belastningen. Det tager en rum tid, hvorfor du er nødt til at være tålmodig.

Som angivet herover, så har det dog ikke den store indvirkning på din kondition, at du løber hver dag. Ønsker du fx at løbe hver dag, for at koble fra efter arbejde, så kan du blot slå dig løs. Løber du for at komme i bedre form, så er det nok at løbe hver anden dag. Derfor vælger de fleste også at løbe tre eller fire gange i ugen.