Hvad kan man gøre for at forebygge stress?

De fleste mærker først stress når det er for sent

Det giver for de fleste følger af længere varende sygdomsforløb og -orlov, og intet bliver igen som det før var. For efter et sådan et forløb, så har vi fået vigtige indsigter i kroppens sprog. Vigtige erfaringer, så når bare de små symptomer sniger sig ind igen. Som fx koldsveden, hjertebanken, den udeblivende dybe vejrtrækning osv. Så ved vi det er på tide at sætte farten ned.

Men hvordan kan det være at vi som samfund er kommet så langt ud, at det først er når vi er gået helt ned med flaget både fysisk og psykisk, at vi anerkender at det har været for meget? At presset har været for stort?

Ja så skyldes det at vi i flere år har kørt en skævvridning af vores forståelse af sammenhængen mellem krop og psyke.

I mange år har vi ignoreret vores kroppe i flere dele af verdenen og med det mener jeg, ignoreret forståelsen og nysgerrigheden på

hvad er det egentlig kroppen fortæller mig.

I mange år har vi helt ignoreret det den fortæller, indtil det oftest er for sent og har givet store konsekvenser.

Særligt i den vestlige del af verden som har en symptombehandler tilgang. Det betyder vi går til lægen med ondt i kroppen og får udskrevet diverse medikamenter og fortsætter herefter vores daglige ræs af overload både kropsligt og mentalt. Det vil sige, vi forsætter med at ignorere kroppen.

Derudover så bliver vi konstant fodret med stimuli af diverse iPads, telefoner og computerskærme og de fleste af os lever med masser af menneskemylder og -trafik omkring os. Dette er medvirkende til at holde vores nervesystem i konstant beredskab. Vores kroppe får sjældent ro til at falde ned og restituere. Kort sagt, vi fortsætter ræset og bliver stressede.

Mindfullness vinder mere og mere indpas

Det er ikke for sjov skyld at mindfulness vinder mere og mere indpas. De taler om at implementere det i folkeskolerne. For vores unge generation lider under al den stimuli og det psykiske pres der er, i denne tid vi lever i og vi som samfund udsætter dem for.

Så fakta er: Vi ved vi lever i en tid hvor vi alle i én eller anden grad har stiftet bekendtskab med stress, enten på egen krop eller som pårørende.

Så hvad kan vi gøre for i fremtiden at forebygge stress?

Det bedste råd og det første jeg vil give dig er at du skal trække vejret.

Vejrtrækningen er et stærkt værktøj, der styres autonomt – du trækker vejret uden at du behøves at tænke over det. Det sker af sig selv. Og så kan vi trække vejret hvor vi aktivt går ind og tager styringen. Når du fx bevidst vælger at holde vejret, puster dybt ud, eller tager en ekstra dyb indånding.

Når du bevidst går ind og er med i din vejrtrækning, så vil du helt automatisk skærpe dit nærvær til nuet. Alt efter hvordan du vælger at trække vejret, ja så sænker du automatisk din krops nervesystems arousal.

Dit nervesystem er i en stresset tilstand i sympatikus (kamp/flugt) og ved bevidst at bruge din vejrtrækning på en bestemt måde, får du den ned i parasympatikus (hvile/fordøjelse/tryghed/ro).

Det er enormt vigtigt, at vi også kommer ned i parasympatikus. For det er her vi restituerer og kommer igennem en tid der kan være stressende for kroppen, hvad end det angår livskrise, deadlines på arbejdet, akut opstået krise, familieliv mv.

Så lad os lære at trække vejret – bevidst.

Vejrtrækning er konfrontationens øjeblik, for det er her du står til ansvar over for dig selv og får et øjebliksbillede af hvordan din krop egentlig har det.

Hvordan er din vejrtrækning lige nu?

De fleste af os har en højcostal vejrtrækning. Det vil sige en vejrtrækning der sidder helt oppe i brystet og din fysiske fornemmelse af åndedrættet vil endda måske kun strække sig til midt i brystet.

Så her får du et par forskellige vejrtrækningsøvelser

Luk øjnene og gå på opdagelse og tag på en rejse med dit åndedræt.

Rejsen

Denne øvelse er god til at skærpe sansningen og udvide din kropsbevidsthed omkring dine lunger.

Sæt dig godt til rette på stolen og gerne luk dine øjne. Er du på arbejdet og har du ikke lyst til at sidde med lukkede øjne? Så find et fokuspunkt for øjnene og lad blikket hvile her.

Læg nu mærke til: Hvor starter sansningen af dit åndedræt på en indånding? Følg sansningen hele vejen ned og udfyld den fysiske fornemmelse du sanser med så meget luft som muligt, hele vejen ned til du ikke fysisk kan nå længere ned med din indånding. Giv dig god tid. Vær nysgerrig på at fylde så meget af dit indre fysiske rum ud som muligt, med din indånding.

Når alt rummet i dit indre er fyldt så meget det kan med luft som muligt på en indånding, så holder du vejret i et par sekunder, så du lige sanser de udspillede lunger et kort øjeblik.

Herefter starter du en ny rejse på din udånding og giver dig god tid til langsomt at lade luften sive ud gennem næsen og lige presser det aller sidste luft ud, ved aktivt at bruge dine mavemuskler det sidste stykke.

Forsæt rejsen på din indånding, langsomt – hold vejret et par sekunder – ny rejse, langsom udånding.

Gentag rytmen et par gange, til det falder dig naturligt at vende tilbage til dit naturlige åndedræt. Læg mærke til hvordan det nu føles at trække vejret i din naturlige autonome vejrtrækning.

Sekunderne

Denne øvelse er rigtig god inden man skal sove, den får kroppen til at slappe helt af. Øvelsen kan også laves siddende.

Læg dig godt tilrette og læg evt hænderne på maven omkring de nederste ribben.

Tag en dyb indånding og giv plads til et dybt suk. Gerne hav lukkede øjne, men du kan også lade dem være åbne og hvilende i blikket.

Start nu med at tælle din indånding, lad den vare i 4 sek. Indånding – 1.. 2.. 3.. 4.. hold vejret i 7 sek. 1.. 2.. 3.. 4.. 5.. 6.. 7.. nu skal du til en lang udånding, så giv dig god tid og lad luften sive langsomt ud gennem næsen 8 sek. 1.. 2.. 3.. 4.. 5.. 6.. 7.. 8..

Personligt kan jeg rigtig godt lide at følge takten af min hjerterytme, for så kan jeg rent faktisk mærke hvordan rytmen bliver langsommere og jeg ved at kroppen nu slapper mere af.

Så øvelsen lyder: indånding 4 sek. Hold vejret 7 sek. Pust 8 sek. Gentag så længe du har lyst.

Rytmen

Denne øvelse er mest en koncentration øvelse som kan være med til at styrke dit nærvær og når vi styrker nærværet, så øger vi helt automatisk kontakten til kroppen.

I denne øvelse handler det igen om at tælle, men denne gang med det samme antal sekunder.

Du kan altid starte på 4 sek. og mærker du at du sagtens kan øge sekunderne, ja så gør du det, så det passer ligenøjagtigt til dit åndedræt. Ændrer det sig undervejs, ja så justerer du også bare her.

Indånding 4 sek. 1.. 2.. 3.. 4.. hold vejret 1.. 2.. 3.. 4.. udånding 1.. 2.. 3.. 4..

Rigtig god fornøjelse med at trække vejret og forebyg stress!