Vegansk julemiddag for de anti-julestressede!

vegansk jul

Lige så meget som jeg elsker jul, julemad, juleklip, juleindkøb og julemusik, elsker jeg at kunne nyde det. For mig betyder det at have tiden til også at kunne kravle under tæppet om aftenen – for at se julekalender og spise julegodter med dem, jeg holder af.

Og foruden, at jeg lever med et studiekøkken og nok også bare gerne vil springe over, hvor gærdet er lavest, så vil jeg bare gerne have, at det går nemt og hurtigt med de der julegodter.

vegansk jul

Og det fik mig til at tænke på, hvordan jeg ville sammensætte min julemiddag anno 2019, så eksamensskriveri og julehygge kan tage til Julebal i Nisseland – sammen. Det vil altså sige, at du i dette lille skriv både får inspiration til vegansk mad, der både er lækker og færdig på ingen tid – det er ren win-win.

Julestarter:

Et stort glas Smagen Af Vinter hvid gløgg fra Svane – evt. med et skvæt hvidvin.

Forret & hovedret inklusive sideretter:

Ovnbagte kanelristede små kartofler, vendt i kokosolie og ved servering med en sjat agave – eller dadelsirup (laves på øjemål).

Røget tofu enten i stave eller tern, stegt i lidt kokosolie.røget tofu

Fintrevet grønkålssalat masseret i citronsaft, med granatæblekerner, tranebær, (ristede) mandler og appelsinstykker (laves på øjemål).

Waldorfsalat med juleæbler, grønne vindruer, bladselleri, lidt æblecidereddike og vendt i kokos – eller soyayoghurt (laves på øjemål).

Gammeldags hvidkål lavet på en pakke kogt hvidkål, 1 dåse kokosmælk eller mandelfløde, smagt til med salt og peber.

Juledressing af 4 spsk. appelsinsaft, 1 spsk. tamari, 1 spsk. hvid tahin, 1 spsk. agave – eller dadelsirup, 1 spsk. æblecidereddike og 4 spsk. gærflager (mængde justeres blot ved at gange op).

Kartoffelchips

Julerødkål (kan laves selv eller købes…)

Kirsebærmarmelade som tilbehør.

Grov julesennep som tilbehør.

Rødvin (gerne ØKO og husk at tjekke, at den er vegansk)

Dessert (giver omkring 4 portioner):

Rå cheesecakes med en bund af 2 dl. bløde dadler og 2 dl. valnødder (eller en anden nød), der blendes sammen i en minihakker – lægges i bunden af (guld)muffinforme og fryses. Herefter fyldes de frosne bunde med et godt lag kirsebærmarmelade og en lille klat cashewsmør (eller peanutbutter/tahin/mandelsmør). Fryses igen.

Imens blendes 3 dl. cashewnødder (gerne i blød 2-6 timer forinden), saften fra 1 appelsin (eller citron), ½ dl. smeltet kokosolie, 1 dl. kokosfløde (den øverste, tykke del i dåsen) og 1 dl. agave – eller dadelsirup. Blandingen fordeles på de halvfrosne forme, hvorefter et helt kirsebær lægges på toppen (hvis du kan finde dem). Tages op af fryser ca. 1 time før servering.

Serveres med en rå Risalamande af 1 dl. udblødte finthakkede cashewnødder, 1 dl. hvide chiafrø, 5 dl. plantedrik, ca. 5-7 dadler og 1 spsk. vanilje, der blandes sammen og får lov at tykne, gerne natten over. Desserten kan serveres med kirsebærsovs og kakaonibs.

Snacks / julelykkekugler (12-15 stk.)

Følgende blendes sammen:

  • 6 store bløde, dadler
  • 1 dl. cashewnødder
  • 1 dl. mandler
  • ½ dl. kokosolie
  • ½ dl. finthakkede tranebær
  • 1-2 stk. pebernøddekrydderiblanding – eller smag til med Ceylon Kanel, ingefær, kardemomme og hvid Sri Lanka Peber

(Udskiftes nødderne udelukkende med hasselnødder og droppes krydderierne, fås en slags nougatkugle!)

Øj, hvor juleenglene synger nu – glædelig JUL!!!

glædelig jul

Liv,
Livv.dk