Spirulina – en mirakuløs sø-stjerne

Hvad er spirulina?

Den blågrønne alge har været populær længe, og det fantastiske superfood-omdømme har spredt sig vidt omkring – i alt fra magasiner som Sund Forskning og Femina til artikler med mere forskningsmæssig relevans.

Og trods algens store popularitet, oplever jeg ofte, at denne superfood stadig giver anledning til mange spørgsmål – og konstant fanger jeg ligeledes mig selv i at stille flere spørgsmål til, hvad denne alge egentligt er og kan gøre af fantastiske ting.

Først og fremmest, er spirulina overordnet én blågrøn mikroalge, som så ligeledes kan findes i nogle underarter – herunder primært typerne Spirulina platensis, Spirulina maxima og Spirulina fusiformis.

Algen er fyldt med klorofyl, der netop spiller en afgørende rolle i plantens evne til at lave den her fantastiske fotosyntese. Alene dét, burde være nok til kategorisere alle planter som superfoods. Overvej lige scenariet: planterne bruger sollys, vand og vores giftige kuldioxid til at lave sukker og ilt – til os og alt andet liv! Så når mikroalgen, spirulina, indeholder en hel masse klorofyl, giver det ret god mening at kalde den en mirakuløs sø-stjerne.

Hvad er spirulina godt for?

Klorofylet alene er ligeledes særdeles næringsrigt, hvilket gør spirulina i stand til at styrke immunforsvaret, mindske dårlig kropslugt, lette fordøjelsen, bekæmpe toksiner og hele sår hurtigere.

Helt generelt er spirulina nemlig god til at hjælpe leveren og nyrerne, i fjernelsen af tungmetaller og toksiner. Det er særligt fordelagtigt, hvis man udrenser eller blot mærker et ekstra behov for at støtte fordøjelse og stofskifte.

Spirulinaen kan binde sig til tungmetallerne, således de slipper kroppen og skylles med ud. Klorofylet styrker ligeledes de gode mikrobakterier i tarmen, der netop afgør, hvorvidt vores mave er glad eller ej. Derfor hører man også relativt ofte om spirulina i forbindelse med vægttab.

Mange oplever, at der ikke rigtigt sker noget, eller at kroppen ikke reagerer så effektivt på de tiltag man måtte have igangsat, ved fx at spise grønnere og dyrke mere sport. Så længe, at der er en ophobning af de nærmest uundgåelige toksiner, er det svært for kroppen overhovedet at gøre noget. Alle funktioner svækkes, lige fra stofskifte og forbrænding til kommunikation helt ned på celleplan. Det hele hænger sammen, hvorfor vores mentale overskud også kan forringes, hvis vi er belastede af mange giftstoffer. Kroppen lettes altså for en hel masse overarbejde, fordi spirulinaen hjælper den tilbage til ikke at skulle forholde sig til toksinerne, men udelukkende at kunne prioritere dét, der virkelig holder os i live.

Spirulina indeholder ligeledes en stor mængde protein, omkring 60 %. Protein er aldrig skidt. Det er byggesten til musklerne, mætter os og giver holdbar energi. Det hænger sammen med, at spirulina ligeledes er næringsrigt mikromæssigt.

Den indeholder en god mængde B-vitaminer, A-vitamin, kalk, kalium, jern, magnesium, fosfor og lidt zink. B-vitaminerne giver energi og særligt mentalt overskud. A-vitaminen hjælper med at hele sår og er en antioxidant, der booster kollagen og øger cellefornyelsen i huden, således den bliver mere stram og ensartet. Zink er ligeledes et rigtig skønhedsmineral, mens magnesium og kalk samarbejder om at holde knogler og muskler sunde. Kalium er godt for blodtrykket og blodsukkeret, i lette mængder.

Blå spirulina – hvad er det?

Spirulina er en blågrøn alge. Farven er dyb, mørk grøn med et blåligt skær. Det blå pigment kommer fra phytokemikalier kaldet phycocyanin, som er et ekstra pigment til klorofylet. Det er netop, når vi ekstraherer phycocyaninen fra den grønne spirulina, at vi står tilbage med den rene blå farve – hvad vi kalder for den blå spirulina.

Fordelen ved det er, at vi stadig får en del af det næringsrige klorofyl, men vi slipper for den meget algedominerende smag, som den traditionelle blågrønne spirulina har. Ofte bruges spirulinaen i smoothies, dadelkonfekt og raw kager, hvor de andre ingredienser kan overdøve den lidt mærkelige smag. Med den blå spirulina slipper vi dog for denne smag, men står altså tilbage med en ekstraheret form for spirulina, hvor nogle af næringsstofferne jo altså så også er sorteret fra.

Den blå spirulina er lige så pigmenteret som den grønne. Med blot en smule kan man skabe de smukkeste smoothiebowls, der ligner Vesterhavets dybe, blå bølger.

Hvad er forskellen på spirulina og chlorella

De to alger minder meget om hinanden, men tilhører to forskellige arter. Spirulinaen er en blågrøn alge, der naturligt gror i mineralholdige, alkaliske/basiske søer, ofte omkring vulkaner. Den findes især ved søen Texcoco i Mexico, ved søen Chad i det centrale Afrika og langs the Great Rift Valley i Østafrika.

Chlorella er en grøn alge, der gror i ferskvand, oftest naturligt i Japan og Taiwan.

Næringsmæssigt minder de meget om hinanden, men det kan fremhæves, at chlorellaen særligt indeholder en smule mere omega-3, mens spirulina har en smule mere protein.

Hvis du får ordineret medicin fra lægen, bør du være opmærksom på, at algerne kan interagere med medicinen. Tjek en ekstra gang, hvis du får blodfortyndende, blodtrykssænkende, insulin eller lignende – altså er i en særlig risikogruppe.

De allerfleste mennesker har kun gavn af super-algerne. Personligt foretrækker jeg spirulina i pulver og rigtig gerne fra Hawaii – dér skulle den have haft det rigtig godt og altså være mere næringsrig. Rigtig god fornøjelse!

Kilder:

Naturli
Sund Forskning
Net-doktor
Erfaring
PubMed