Plantebaseret kost – hvad er fordelene?

Plantebaseret kost er ganske simpelt, som ordet siger det – kost baseret på planter, hele planter. Umiddelbart tegner det jo noget af et regnbuerige af ren og skær sundhed, men hvad er fordelene egentlig?

plantebaseret kost

Plantebaseret kost er logisk

Det er ganske logisk, at en kost, der er baseret på jordens egne fødevareresurser, er helt optimal – både for os, dyrene og kloden selv. Der findes et utal af planter, som mange måske ikke engang er bevidste om.

Tænk blot på havren, der står i solen og danser – og danser videre ned i din havregrød, mysli, energibar eller plantedrik. Hveden, der svinger med – og bliver til basen i alverdens bagværk, lige fra morgenbordets surdejsboller til efterårets kanelkrydrede æblemuffins. Majsen, der tårnhøjt brager op i luften – og som ganske enkelt bliver til grillede majskolber en sommeraften eller en del af wokken i en asiatisk ret. Bælgfrugterne, der varierer mere end sensommervejret – og som både kan blive til falafler, hummus, brownies, romkugler og et utal af ristede snacks. Nødderne, der er så fine ristede, rå, i is, i chokolade, i planteoste, i kagecreme og plantedrikke – lige fra pekannødder til buttede cashewnødder, der hænger på frodige træer, som enden af en knaldrød klokke. Oliven – grønne såvel som sorte, der pepper enhver tapas op, hvad enten det er som tapenade, olie eller i lage med hvidløg og mandler indeni.

Så, én stor fordel står klar: Det er pokkers lækkert.

Der er flere fordele, men inden vi runder dem, skal det understreges, at plantebaseret ikke nødvendigvis er det samme som vegansk. Det plantebaserede har nemlig sit fokus, også helt udelukkende, på de hele, uforarbejdede fødevarer – og nogle gange også oliefrit. Det betyder naturligvis, at man fjerner noget af det overlækre og næsten helt lig det traditionelle gammeldags køkken, som det veganske netop kan præstere. Det betyder ikke, at det plantebaserede ikke kan være lige så lækkert – det kan det bestemt, det handler blot om kreativitet og ikke mindst viljen til at åbne op for nye smagskombinationer.

Forskellen mellem det veganske og plantebaserede

Forskellen mellem det veganske og det plantebaserede hænger sammen med motivet bag – nemlig, at det veganske har dyreetikken i højsædet, mens det plantebaserede fokuserer på sundheden. Netop hér bliver det tydeligt, at man jo altså godt kan leve relativt usundt som veganer, hvis man mest går efter chokoladebarer, fast food burgere og is – trods det stadig er sundere end de originale produkter. Men her udelukker det plantebaserede altså de her fødevarer, der er forarbejdede i en halv-syntetisk produktion.

Det leder os hermed til en anden, helt essentiel og åbenlys fordel: det er ultrasundt.

Denne klokkeklare perfektion har naturligvis en bagside, for det kan lede til et fanatisk eller ekstremt mindset, der måske netop får den mentale sundhed til at halte.

Endnu engang bør man altså huske at navigere ud fra egen mavefornemmelse, når man bevæger sig ud i sundhedsjunglen. Meningerne er mange, men endegyldig evidens er forholdsvis lille – måske, fordi vi er så forskellige. Altså, er det en nærmest umulig opgave at fremkalde de samme fantastiske resultater hos person B, som hos person A. Der er så mange elementer, der skal indtænkes på netop dette område. JA, naturligvis er der mange ligheder mellem os, der bør kunne fremkalde generaliserbare forskningsresultater, der netop gælder de fleste af os. Og de fleste af os vil derfor også stråle på en plantebaseret kost. Ønsker du at finde konkrete studier, vil jeg anbefale PubMed.

Uanset antallet af studier bag, bør vi altid huske det holistiske aspekt: vi skal hele vejen rundt om mennesket, lige fra sind og sjæl til krop. Her er intet ens, og alle fordelene ved plantebaseret kost findes kun, hvis du husker at give det et twist af dig! Gør det til din ting, som alt andet i dit liv.

Hertil kommer den store gevinst for etikken overfor dyrene og kloden. Det her er ikke blot en kostretning, det er en livsstil – holdbar, social og skøn på alle leder og kanter. Det er dog oftest det veganske, der omtales som værende en decideret livsstil, hvor det plantebaseret kun handler om maden – og netop ikke om sko, tøj, skønhedsprodukter osv.

Hvad er plantebaseret kost?

Plantebaseret kost er altså mad på planter, uden færdigvarer og olie. Det vil sige god hjemmelavet mad – på planter. Prøv fx en hjemmelavet is med kagestykker, inspireret af fitfoodiefinds.com:

Kagestykker

  • 2 spsk. cashewsmør (eller mandelsmør/peanutbutter/lys tahin – kan laves selv)
  • 2,5 spsk. mandelmel eller kokosfibermel (kan laves selv)
  • 1 spsk. agavesirup (eller anden plantebaseret sødemiddel)
  • 1 spsk. kakaonibs (drops eller en hakket plade chokolade)
  • Lidt vanilje eller kanel, afhængigt af egen præferencer
  • Lidt havsalt
  • Alt mikses i en skål og formes til små kagestykker.

Is

  • 3-4 store bananer (frosset i små stykker på forhånd)
  • ½ tsk. kanel eller vanilje
  • 1 spsk. agavesirup eller lignende
  • Lidt plantedrik/vand, hvis blender ikke kan røre rundt (gerne hjemmelavet, hvis man vil undgå det forarbejdede)
  • Alt puttes i en foodprocessor eller minihakker – og serveres straks med kagestykkerne!

Hvorfor plantebaseret kost?

Stadig i tvivl hvorfor? Her er 5 gode grunde:

Det er (lige så) lækkert

Det er måske den sundeste form for kost for krop, sind og sjæl

Det gør dyrene glade

Det belaster kloden væsentligt mindre (ca. tal med en simpel Googlesøgning: bruger 99% mindre vand, forbruger 93 % mindre land, udleder 90 % mindre CO2 og forbruger 46 % mindre energi/strøm)

Det gør dig gladere (øger naturligt og lettere produktionen af glædeshormonerne serotonin og dopamin)

God fornøjelse!

Kilder:

Naturlig
Sund Forskning
Egen erfaring