Lidt om vegetarisme – Min personlige fortælling

Læs et ærligt og humoristisk skriv omkring vegetarisme. Lena Christensen der er skribent på HELSEBOOST.dk tager os med på hendes 'vegetarrejse', som både er inspirerende og lærerig. Lena prøver ikke at pådutte andre at blive vegetar, men giver blot hendes egen mening til kende. Til sidst i indlægget gives der en masse god idéer til vegetariske retter - herunder råvarer og fremgangsmåde, sådan man nemt kan prøve kræfter med det vegetariske køkken. Tak fordi du læser med. 💚

Skrevet d. 22. april 2019 af
Du har allerede afgivet din bedømmelse.
Lidt om vegetarisme – Min personlige fortælling
5 (100%) 12 stemmer

Hvordan en kødelsker kan blive vegetar

Jeg har altid godt kunne lide kød. Som lille var det måske det jeg allerbedst kunne lide. Når vi fik noget til aftensmad som jeg ikke brød mig om, varmede min mor et par frikadeller eller nogle cocktailpølser, og så var jeg glad. Stort set alle aftensmadsretter vi fik var med kød i. Jeg elskede oksekød, lasagne, tacos, pasta med kødsovs. Jeg elskede skinke, pepperoni, flæskesteg og flæskesvær. Kylling! Krydret helt perfekt og svøbt i bacon (selvom bacon ikke lige var min favorit, sjovt nok). I madpakken fik jeg rugbrød med alverdens kødpålægger, hamburgerryg, leverpostej, spegepølse, kyllingepølse, you name it.

Kød var ikke alt jeg spiste, men der gik ikke én dag uden. Det var normalt, ligesom det stadig er for de fleste danskere, for de fleste af mine venner og familie. Det er hvad vi igennem kostråd og madpyramiden, vores forældre, børnehave og skole, har fået fortalt er rigtigt at gøre. Kød er godt. Det er normalt. Men det er ikke længere normalt for mig. Og hvordan kan det være? Hvordan kan det være at kødelskende mig ikke længere har lyst til kød? Og hvordan kan jeg ikke savne det overhovedet, selv efter jeg lige mindede mig selv om alt det lækre jeg går glip af?

Jeg er blevet vegetar 

Her i april er det tre år siden at jeg som 15-årig besøgte køkkendamerne på min daværende efterskole og sagde ordene;

’’Jeg er blevet vegetar.’’

Det kunne jeg så først blive dagen efter for de havde allerede lavet middagsmaden klar, men den dramatiske effekt var der nu alligevel. Dagen efter gik jeg hen til bordet med vegetarmaden, stolt, men måske også lidt nervøs. Nu havde jeg fået tildelt mærkatet som vegetar, og hvad indebar det overhovedet? Jeg var jo ikke en af de der slags irriterende vegetarer, og da slet ikke en veganer.

Jeg ville helst ikke skilte med mit nye valg. Jeg ville helst ikke være til besvær. Den første tid var ret så interessant på den måde. Jeg var egentlig ikke en rigtig vegetar før omkring en måned senere. Begrebet ’pescetar’ er knap så populært, men det var jo det jeg var allerførst. Hvis man ikke kunne få en vegetarret eller hvis køkkendamerne havde glemt at fiskefrikadeller ikke er det samme som grøntsagsfrikadeller, så spiste jeg fisk. Men indeni var der noget der føltes forkert, så derfor var det ikke længe jeg bar den titel.

Dokumentaren ‘Cowspiracy’ 

Inden jeg traf min beslutning, havde jeg set dokumentaren ’Cowspiracy’ på Netflix. Jeg tror det var den der virkelig fik mig til at forstå kødindustriens bagside allerbedst.

Jeg havde også set opslag fra Anima mm., som fortalte mig om den uetiske behandling af dyr i landbruget. På YouTube havde jeg efterhånden også længe stødt på vegetarer og veganere, som spiste mad der så overraskende lækkert ud. Alt dette spillede en faktor i mit valg, men sammenhængen med den globale opvarmning, som der fortælles om i ’Cowspiracy’, betød nok mest af alt for mig. Selv om noget fakta fra filmen har vist sig ikke at være 100% rigtigt, står hovedpointen stadig klar: husdyrhold har en kæmpestor miljø- og klimapåvirkning. På grund af dette har jeg også bevæget mig længere væk fra mælk- og æggeprodukter, og tager derfor en vegansk multivitamin, indeholdende B12-vitamin.

Men tilbage til det overordnede spørgsmål. For hvorfor var det så let for mig bare at sige farvel til kød?

Jeg må være ærlig og sige at jeg nok ikke har det allerbedste svar. Helt oprigtigt, så har jeg det bare godt i min krop på denne måde. Det føles helt rigtigt og giver ligesom bare moralsk mening. Og så må man tro det eller lade være, men jeg savner slet ikke kød. Jeg ved ikke om jeg vidste at jeg lavede en beslutning for livet den dag på efterskolen, men det er jeg altså sikker på nu at jeg gjorde. Jeg kunne aldrig forestille mig at spise kød igen. Det var selvfølgelig ikke supernemt først, for jeg skulle jo omstille store dele af den måde jeg spiste på.

Hvad spiser en vegetar?

Det eneste jeg i dag har 100% til fælles med hvad jeg spiste tidligere, er min morgenmad, havregrød. Sagt på en anden måde, så var morgenmaden ikke en del af det besværlige. Det var mere lige hvad jeg skulle finde på til at erstatte kyllingen, frikadellerne, kødsovsen og de alverdens kødpålægger. Egentlig var dette heller ikke det store problem.

I starten spiste jeg nemlig utrolig meget ’falsk kød’, og måske knap så mange faktiske grøntsager. Min motivation til vegetarisme var jo ikke nødvendigvis sundhedsaspektet. Kødet kunne såmænd bare erstattes med det vegetariske alternativ. Kylling blev til ’falsk kylling’ fra Quorn, bøffer blev til ’falske bøffer’ fra Hälsans Kök, spegepølse blev til falsk spegepølse fra Naturli, osv., osv. Det var faktisk nemt.

Jeg må være ærlig og sige at mit grøntsagsindtag stadig ikke er perfekt, men jeg er blevet lidt bedre. Især fordi det er gået op for mig hvor lækre grøntsager er. Jeg elsker virkelig grøntsager, oprigtigt. Det er grøntsager der giver smag og fylde, og man kan lave så meget med dem. Men falsk kød er ikke dårligt. Det er faktisk en rigtig god og smart opfindelse til nye vegetarer og veganere, men også dem som har været det længe.

Nogle gange har man bare lyst til en hotdogpølse eller en bøf der smager af noget andet end kartofler. Jeg er her stor fan af især Aldis Økolivet. Deres pølser er identiske med dem af kød, og bøfferne og steaksne minder meget om den ’rigtige’ varer, men har også sin egen gode smag. Er du ikke i Aldi, så har Naturli også mange lækre og innovative produkter.

Proteinindtag som vegetar

Jeg er nu engang størst fan af at få mit protein fra egentlige grøntsager; bønner, linser, kikærter, falafler, osv. Der er mange måder at spise disse produkter på.

Bønner og linser er perfekte køderstatninger i din traditionelle kødsovs til pasta, tacofyld, osv. Du skal ikke ændre din opskrift andet end at udskifte oksekødet med kogte linser eller bønner. De er også gode for sig selv i f.eks. en salat. Her er edamamebønner min favorit. Jeg elsker også baked beans. De er måske ikke de sundeste bønner på markedet, men på en grovbolle med hummus smager det altså fantastisk.

En grovbolle med hummus er generelt en god frokost-idé. Her kan du så tilføje falafler, bønner, en avocado eller selvfølgelig plantepålæg. Hvis jeg spiser rugbrød, kan jeg rigtig godt lide bønnepaté og plantepostej. Jeg er altså overhovedet ikke sponseret af Aldis Økolivet, men deres ’Økologisk Gourmet Paté’ er bare sindssygt lækkert. Hvis du spiser den med kidneybønner og løg på et rugbrød med agurkeskiver på toppen, smager det i følge min mening præcist som leverpostej. Jeg har også ladet mig fortælle at den med peberfrugt, squash og tomat smager ligesom makrel i tomat.

Tofu-retterne er også fantastiske 

Der er også en mulighed hvis du hverken har lyst til falsk kød med E-numre eller at være over-sund med en bønnesymfoni.

Tofu er en sjov størrelse. Folk spørger tit hvad det egentlig overhovedet er for noget, og jeg føler mig en smule dum når jeg ikke rigtigt kan forklare det. ’’Det er noget med nogle sojabønner…’’ Fremstillingen af tofu ligner fremstillingen af ost, idet sojamælken koaguleres, og massen derefter presses til de lidt uhyggelige tofublokke, du b.la. finder i glas.

Det er typisk tofu som de førnævnte falske kødvarer er lavet af. Når du køber tofu, får du altid en mere ’rå’ vare, lidt ligesom når du køber kød i køledisken. Jeg holder meget af tofu, men det er også fordi jeg ved hvordan jeg skal tilberede det. Hvis man ikke krydrer eller marinerer tofu tilstrækkeligt, så kan det godt blive en kedelig fornøjelse. Det har nemlig, ligesom meget kød, ikke rigtigt nogen smag for sig selv.

Min yndlingstofu er den du køber røget. Den hedder røget tofu og kan spises bare sådan. Du steger den på panden og så har du en slags tofu-’steak’. Det smager rigtig meget af noget a la hamburgerryg og er god til mange forskellige ting. Jeg har fået det til jul med brun sovs, kartofler og det hele, skåret det i små stykker og tilføjet det i wokretter, biksemad, i ’kødsovsen’ af linser og bønner, og sågar også brugt det i stedet for skinke i tarteletter med ærter og gulerødder. Det virker bare rigtig godt og så er det nemt – og ofte også ret billigt.

Hvis man ikke vil have den røgede smag, så findes der utallige måder at krydre og marinere tofu på. Det er især let at få det til at smage kylling-agtigt. Jeg vil anbefale at skære din tofu i mindre stykker, og så marinere det ligesom du marinerer kylling, men bare skrue lidt op for krydderierne. Du skal huske at købe den ’firme’/faste tofu, som ikke smuldrer. Du finder normal firm tofu i stort set alle dagligvarebutikker, men der er også mulighed for at finde den røgede tofu og en allerede krydret tofu næsten lige så ofte.


Vegetariske opskrifter

Nemme tofumarinader

Asiatisk-inspireret (til 1 blok tofu, ca. 400g):

  • 2-3 spsk. sojasovs
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • 1 tsk. løgpulver
  • 1 tsk. ingefær
  • 1 tsk. agavesirup/honning
  • 1 spsk. eddike (ris-eddike eller æblecider-eddike)
  • 1 spsk. sesamolie eller anden olie du har liggende
  • 1 tsk. majsstivelse

Spicy barbecue-inspireret (til 1 blok tofu, ca. 400g):

  • ½ jalapeño, skåret
  • 120 ml æblecider-eddike
  • 170 g agavesirup/honning
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. peber
  • 1 spsk. hvidløgspeber
  • 1 spsk. paprika
  • 1 spsk. chillipulver
  • 1 spsk. spidskommen

Der findes også seitan, som ligesom tofu er lidt irriterende at forklare. Noget med noget hvede, og så smager det ellers bare ret godt.

Det er en god erstatning til det egentlig ret sojabønne-dominerede vegetariske køkken. Der er jackfruit, som minder uhyggeligt meget om pulled pork, hvis du marinerer det med barbecuesovs. Der er sojagranulat som i konsistens og udseende ligner hakkekød på en prik. Jeg kunne blive ved!

Alene siden den gang jeg blev vegetar, er der kommet flere og flere produkter tilgængelige. Det er såmænd blevet lettere at blive vegetar, men det er skam også blevet mere overvældende. Hvis du føler dig alt for overvældet, så prøv at holde dig til det du finder lettest at forstå, f.eks. æg, sorte bønner, falafler og grøntsagsbøffer fra Daloon. Langsomt kan du så åbne dørene for de mange andre muligheder vegetarkøkkenet har at tilbyde.


Lækre aftensmadsretter

Noget af det bedste jeg ved er en wokret med en masse grøntsager. Det lyder måske ikke så spændende, men tro mig når jeg siger det er godt. Det er nemt hvis du har en pose med frosne grøntsager eller hvis du står med nogle grøntsager du ikke lige ved hvad du skal bruge til. Jeg har ikke nogen opskrift hertil, men der findes flere variationer.

Har du lyst til noget indisk-inspireret, kan du f.eks. stege løg, champignon, kikærter, hakkede peberfrugt og grønkål, hvor du så kan tilføje kokosmælk og krydderier som karry og chillipulver efter smag. Hertil kan du spise ris. En anden variation kunne være en udvidet champignon-sovs til pasta, hvor du kunne tilføje grøntsager som squash, ærter og peberfrugt. Det er kun fantasien der sætter grænser når det gælder retter som disse.

Leder du derimod efter en konkret opskrift på en vegetarret, så kan jeg anbefale denne bulgursalat. Jeg lærte at lave det til hjemkundskab i sjette klasse, og siden da, fordi min familie så godt kunne lide det, har jeg lavet det måske 100 gange hjemme. Det er altså en vegetarret som er så nem at en 12-årig kan lave den, og som jeg nød at spise længe før jeg blev vegetar. Som tilbehør til bulgursalaten bagte vi de såkaldte pidebrød i hjemkundskab, men så meget andet brød (helst med sesamfrø) går også til.

Bulgur indeholder protein, men der kunne sagtens tilføjes nogle edamamebønner for at få lidt ekstra. Bulguren kan også helt udskiftes med quinoa, som minder meget om, men indeholder dobbelt så meget protein. Ud fra erfaring mener jeg ikke at det er nødvendigt at gøre noget af dette.

Snakken om protein er meget oppe i vegetardebatten, og selvom det er vigtigt at få en vis mængde protein, så kan man også overdrive det som vegetar, fordi man er bange for ikke at få nok. De fleste ville blive overrasket over hvor lidt protein der egentlig skal til. Proteiner er ikke noget du skal stresse for meget over hvis du bliver vegetar. Så længe du spiser varieret og godt, så skal det nok gå. Jeg er dog ingen ekspert, så please, tag alt hvad jeg skriver med et gran salt.

OPSKRIFT: Bulgursalat med pidebrød

Du skal bruge (til bulgursalat):

  • 10g margarine
  • 2 dl bulgur
  • 4 dl grøntsagsbouillon
  • 2-3 tomater
  • 3 forårsløg
  • 1 stor appelsin
  • 1 spsk. persille
  • 1 spsk. dild
  • Salt, agavesirup/honning/sukker, citronsaft og olie efter smag

Fremgangsmåde:

  • Svits bulgur i margarinen
  • Tilføj grøntsagsbouillon og lad det koge
  • Lad det stå på lavt blus i ti minutter
  • Lad det stå på den slukkede kogeplade i ti minutter
  • Hak tomater, forårsløg, appelsin, persille og dild
  • Tilføj tomater, forårsløg, appelsin, persille og dild til bulguren
  • Smag til med salt, agavesirup/honning/sukker, citronsaft og olie
  • Server!

Man skal egentlig bruge en grapefrugt i stedet for en appelsin, og det er du velkommen til at gøre, men det smager helt super med appelsin hvis du spørger mig. Jeg laver også mest dobbeltportion, fordi det er en lækker madpakke.

Du skal bruge (til pidebrød):

  • 450g hvedemel
  • 15g gær
  • ½ tsk. sukker
  • 175 ml lunket vand
  • 1 tsk. salt
  • 2 spsk. yoghurt/creme fraiche
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 æg
  • 4 spsk. sesamfrø

Fremgangsmåde:

  • På bordet, pisk gæren med sukker og halvdelen af vandet. Sæt det til side i 30 min.
  • Si mel salt ned på bordet, og lav så en fordybning hvor du kommer gærblandingen, olien, yoghurten og resten af vandet i
  • Ælt så indtil dejen bliver blød og glat
  • Form dejen til én stor bolle, og put den ned i en skål som du dækker til med et viskestykke
  • Lad dejen hæve i 1-1½ time
  • Tænd ovnen 200 grader
  • Når dejen har hævet sig til det dobbelte, skal du slå den ned og dele den i to
  • Form brødene med hænderne. De skal være ca. 4 cm tykke.
  • Lav fordybningerne i brødene med fingerspidserne
  • Pisk ægget (tilføj evt. yoghurt/creme fraiche)
  • Pensel brødene med ægget
  • Drys sesamfrø på brødene
  • Bag brødene i 15-20 minutter indtil de er gyldne og har sprøde kanter

Disse brød er ikke superlette at lave, men jeg synes nu at de er det hele værd!


Tak for nu

Vegetar- og veganerbølgen har bredt sig rigtig meget alene inden for de sidste tre år. Der er sket meget i mit liv, men min beslutning omkring ikke længere at spise kød står stadig fast. Jeg ved nu hvad det indebærer, og jeg har modbevist visse familiemedlemmer som bare troede det var en dille jeg hoppede med på. Jeg er glad for at se normaliseringen af vegetarmad i det offentlige, i sociale situationer, i butikker, mm., men jeg mener stadig at der er et stykke igen.

Jeg håber at dette indlæg har været med til at give et indblik i hvad vegetarisme indebærer, og at det måske også har sat nogle tanker i gang. Jeg vil ikke sælge nogle falske løfter om at alle mine bumser er gået væk eller at mit immunforsvar er blevet superstærkt, men den følelse af mening jeg har i min mave kan ikke erstattes med nogen. Og så smager vegetarmad jo bare pissegodt.