Hvordan spiller man padel tennis?

Der er en stigende interesse for padel tennis, men hvordan spiller man det egentlig? Læs artiklen her og få svaret, så du kan komme i gang med at spille.

padel tennis spiller

Padel er blevet meget populært i løbet af de seneste år. Det er der flere grunde til, men det hænger særligt sammen med, at det er nemt at komme i gang med. Hvis du gerne vil spille padel, så skal du dog først kende til, hvordan man spiller det. Derfor kan du læse mere om de grundlæggende regler for spillet herunder.

Spilleregler

Padel spilles som udgangspunkt altid i en double. Hver spiller skal desuden have en godkendt ketcher til spillet. Dertil skal den altid være spændt rundt om håndleddet med en snor. Bolden bør være en speciel padelbold, der er lavet til denne sport. De ligner tennisbolde, men sørger dog for en hastighed, der er en kende lavere.

Spillet

Under duellen må en bold kun ramme én gang på hver side. Den må også kun rammes af én spiller. Man kan enten slå til bolden, efter den har ramt underlaget, eller man kan lade den ramme væggen inden slaget. Det er op til én selv at vurdere, hvad der giver mest mening. Husk dog at den kun på ramme underlaget én gang.

Serv

Når spillet startes, skal der serves. Der findes flere måder at serve på i padel, men den må kun slås nedefra og i taljehøjde. Når man server, skal man stå bag servelinjen – det er den bagerste linje. Inden man server, skal bolden først ramme underlag. Serven skal altid spilles diagonalt over på modstanderens banehalvdel.

Den skal ramme inden for modstanderens servefelt. Når den har ramt underlaget, må den gerne have kontakt til plexiglasset på både den korte og lange side. Hvis bolden slås direkte i væggen eller i nettet, så er det en servefejl. Ligesom i tennis, får mange to forsøg til at serve. Herefter overgår serveren til modstanderholdet.

Point

Pointene bliver beregnet på samme måde som i tennis. Derfor hedder det første point 15, det andet point 30, mens det tredje kaldes for 40 og det fjerde for parti. Hvis begge har 40 point, hedder det lige. Det par som vinder duellen, har fordel og vinder de den efterfølgende duel, så er der parti, som angivet herover.

Hvis det par, der har fordel, taber den næste duel, så bliver det lige igen. Parti opnås derfor først, når et par har vundet to dueller i træk.

Sæt

Det hold der først vinder seks partier, vinder et sæt. For at vinde et sæt, skal man føre med mindst to partier. Det samme gør sig gældende i tennis. Hvis begge par har fem partier, spilles der yderligere to partier. Hvis stillingen bliver 6-6, skal kampen afgøres i en tiebreak. Her spilles der til det første hold har vundet syv point.

Igen skal man vinde med mindst to point. Man taber en duel i padel hvis:

  • Bolden rammer to gange på egen banehalvdel
  • Bolden rammer væggen før kontakt med underlaget
  • Bolden slås i nettet
  • Bolden rammer dig eller din medspiller
  • Man laver to servefejl
  • Man laver et dobbeltsalg
  • Man rør nettet med kroppen eller ketcheren
  • Man slår til bolden, før den er kommet over nettet