Hvad er en veganer?

Veganer-ordet bruges oftere og oftere, både med positiv og negativ klang. Det har måske netop fået dig til at undersøge, hvad dette begreb egentlig dækker over. Hvem er disse mennesker, og er de altid hippier i bare tæer, hjemmesyet tøj og dreadlocks? Noget tyder på, at grænsen mellem veganere og ”almindelige” mennesker næppe er så firkantet.

en vegansk ret

Hvad spiser en veganer?

Naturligvis er der en helt klar mad-kasse, der tilhører en såkaldt veganer. En veganer spiser alt dét, der er plante-baseret – altså alt det, der gror og spirer fra alle jordens planter. Med tiden, er det lykkedes at skabe madvarer, der ikke umiddelbart ligner at stamme fra én simpel plante. Her skal nævnes plantedrik, hvor fx mandler, havregryn eller ris nemt kan forvandles til en mælkeagtig drik, der netop erstatter mælk fra dyr. Ligeledes fremtrylles smøreoste, skiveoste, yoghurt, kødlignende lækkerier, is, flødeskum, vingummier, trøfler og alle former for chokolade fra planter alene. Det kan virke skørt i et samfund, hvor vi er vokset op med noget helt andet – og hvor vi slet ikke kendte til disse ting for ganske få år tilbage. Ligesom mobiltelefonen og internettet stadig virker skræmmende for de ældste i vores samfund, kan denne parallel netop trækkes til veganismens ankomst i vores samfund.

Det tager tid for et samfund at omstille sig, fordi vi er vanemennesker. Vi elsker tryghed – og den finder vi i dét, vi kender. Det er direkte stressfuldt for os at skulle omstille os til noget helt nyt, der netop igangsætter vores stresshormoner adrenalin, noradrenalin og kortisol. Uden vi når at bearbejde og tænke over det nye, så har vores krop allerede taget stilling – umiddelbar stilling. Helt naturligt og ganske ustandseligt er reaktionen ”nej”. ”Nej” til det nye. Og vi tror oftest på dette ”nej”, fordi disse hormoner, der følger med, føles ubehagelige. Vi får det varmere, hjertet banker hurtigere, hovedet fyldes med tankemylder, og vi handler hurtigere – også i vrede, aggression og frustration. Hvem gider at mærke fysisk stress?

Hvorfor veganer?

Her tillader jeg mig at trække på helt store navne som Martin Luther King, Susan B. Anthony og Mahatma Gandhi. Jeg vil vove at påstå, at ingen af disse mennesker var særligt populære, da de gik ud og delte deres holdning første gang. Det tog lang tid. Det tog rigtig lang tid, men fælles for dem er, at de fleste er på deres side den dag i dag. Dét alene er tankevækkende, og lad den ikke sive for langt væk, når jeg nu vil forklare ”hvorfor”.

Personligt kalder jeg mig sjældent for veganer. Jeg gør bare mit og handler ud fra min egen motivation – for mig selv og til mig selv. Jeg forklarer blot, hvis jeg bliver spurgt, men aldrig med det henseende at ændre på andre. Mennesker er forskellige. Jeg mener faktisk, at det er noget af det vigtigste i at leve vegansk – at behandle alle, mennesker og dyr, retfærdigt. At kunne møde alle levende væsener lige og med åbenhed overfor denne forskellighed, der er i samfundet.

Og det er netop ét af ”hvorfor’erne” – at være veganer for dyrene. At man simpelthen ikke vil være med til at mishandle dyr. Dagens industrielle fødevareproduktion af alle former for animalske fødevarer indbefatter dyremishandling, både i form af kød, mælk, æg og dét, der ellers ligner. Det er ingen diskussion og blot en Netflix-dokumentar fra at blive bevist. Om man så synes, at det er grund nok – det er netop ens egen personlige beslutning.

En anden grund er planeten. Det er ikke ny viden, at vi belaster kloden med CO2 og slider på alle de fantastiske resurser, som vi er så privilegerede at kunne bruge af. Men vi skal jo være her, så det handler om at få det bedste ud af det! Bare for at give en ide om, hvad veganisme betyder, så bruger disse mennesker omtrent en tiendedel vand i forhold til andre – alene gennem mad. Det betyder meget!

En tredje grund er sundheden. Plantebaseret kost betyder oftest, at vi vælger sundere fødevarer – selvom det ikke nødvendigvis er en selvfølge. I og med, at der findes så mange alternativer til ”usunde” fødevarer, kan man altså godt leve af chokolade, is, pølsehorn og sodavand som veganer. Men alleroftest er det jo slet ikke det, at vi har lyst til, og slet ikke, hvis man er én af dem, der går meget op i sundhed. Her er det plantebaserede køkken plante-baseret, og det er ret nemt at sammensætte sunde måltider, der både scorer højt på mikro – og makronæringsstofferne. Fravalget af fødevarer, heriblandt mættet animalsk fedt, hormonforstyrrende stoffer gennem komælk og svært omsætteligt kød, gør det ligeledes ganske let at leve sundere som veganer. Det skal nævnes, at man netop ikke bør fokusere så meget på alt det, der ikke spises – men alt dét, der spises. De fleste mennesker opdager, at det er ganske få ting, der ikke er veganske i deres vante kost. Tag fx en morgenmad bestående af havregryn, peanutbutter, banan, kanel, rosiner, agavesirup og mandler – den tror jeg, at de fleste kan være med på!

Det betyder også, at en veganer kan være mange forskellige typer. Den sporty sundhedsfikserede i Nikesko af stof, den kloge miljøbevidste i faux lædersko og den kærlige dyreven i sandaler af reb. Måske tager de bussen, måske cykler de eller kører bil. Én ting er sikkert, de er overalt og kan være svære at spotte.

Hvad er veganer?

Så kort sagt, en veganer er én, der vælger ting lavet af planter fremfor ting, der er lavet af og med dyr. I vores moderne verden er dette let at imødekomme uden nødvendigvis at adskille sig fra andre mennesker – hverken politisk, udseendemæssigt, religiøst eller menneskeligt.

Hvad er forskellen på vegetar og veganer?

Ganske kort, er forskellen, at en vegetar udelukkende holder sig fra kød, dvs. vegetarer vælger også at spise mælkeprodukter, honning og bruger måske også lædersko.

Kasserne kan være meget firkantede at pådutte mennesker, og som udgangspunkt handler det ikke så meget om, hvad man skal kalde sig – snarere at føre tanke til handling. Altså skabe overensstemmelse mellem sine værdier og handlinger. Når man er dér, har man det allerbedst som menneske – og det er en helt personlig, helt væsentlig, rejse.