Helseboost om mental robust

Mandag d. 16.03.2020 mødte vi Annette Eberhardt for første gang på Helseboost.dk. Nu skal vi blive lidt klogere på Annette, hvem hun er og hvad Mental Robust egentlig er for noget? Læs med herunder ?

Glad kvinde

I mental robust tilbyder Annette Eberhardt coaching, terapi og mindfulness både gennem individuelle samtaler samt specielt designede 3 måneders forløb. Annette har specialiseret sig i tilbud til kvinder midt i livet, der gerne vil blive mere mentalt robuste og skabe positive forandringer i deres liv.

Uddannelse og baggrund

Annette Eberhardt er en mental personlig coach med mange års erfaringer i bagagen. Annette er uddannet læge og har arbejdet mange år som læge i forskellige specialer. Hun er desuden Master i Positiv Psykologi fra Århus Universitet, uddannet Life & Businesscoach fra Sofia Manning, kognitiv adfærdsterapeut fra Region Hovedstaden, har et diplomledelsesmodul i Løsningsfokuseret korttidsterapi samt grunduddannelser i både Mindfulness baseret kognitiv terapi og Den Motiverende samtale.

Ud fra en helhedsorienteret vinkel sammensættes alle individuelle samtaler og forløb, så de passer lige netop til dig og den problemstilling, som du kommer med.

Udover individuelle samtaler kan du hos mental robust tilmelde dig to 3 måneders forløb, hvor du får ubegrænset adgang til Annette, og hvor forløbene er sammensat af fysiske møder, skype- samtaler, mailkorrespondance og sms. På hverdage får du på mail/sms svar inden for 24 timer.

De to forløb hedder Kvinder midt i livet og Træning i robusthed, og det første har fokus på de udfordringer, man som kvinde kan stå med midt i kvindelivet. Det andet er et intensivt forløb, hvor du trænes i at blive mental robust og får værktøjet og øvelser til både at øve samt at vedligeholde det, du lærer under forløbet.

Kvindesaloner er et tilbud om et gruppeforløb over 6 uger, hvor 8-10 kvinder mødes fast en gang ugentligt i 2 timer.  Undervejs lærer du teknikker i mindfulness, positiv psykologi – plus du lærer sammenhængen mellem tanker, følelser, krop og handling.

Det vil få dig til at kunne skabe positive forandringer i dit liv og medføre mere glæde, energi og balance.

Samværet med andre kvinder med lignende problemstillinger gør, at du lærer af andres erfaringer, og at du ikke føler, at du står alene med dine problemer.

Kvindeliv er et særligt tilbud til dig, der har udfordringer med overgangsalderen og har et behov for at lære enkle teknikker inden for mindfulness, positiv psykologi eller kognition for at tackle hverdagen bedre og komme lettere gennem en svær periode.


Læs artiklen fra Annette Eberhardt på Helseboost.dk lige herunder: 
Ros og positivitet kan man ikke få nok af


Læs mere på mentalrobust.dk

Annette Eberhardt