Guide til at kombinere leg og motion udendørs

Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt, at vi som mennesker holder os aktive og sunde. Det gør vi blandt andet ved at dyrke motion og ved regelmæssigt at få frisk luft i lungerne. Som forældre er det derfor også en rigtig god idé, hvis man kan vænne sit barn til at holde sig aktiv og have lyst til at være ude i det fri. Men det er vigtigt, at det aktive friluftsliv ikke får karakter af tvang, men at det i stedet er underholdende for barnet.

Sponsoreret indhold
boern gynger

En måde at opnå dette på er ved at gøre brug af udendørs legetøj. For det er ikke altid lige sjovt bare at være ude for at være ude; som barn skal man gerne have noget at lave. Her i artiklen vil vi komme med et par gode råd til, hvordan du kan kombinere leg og udendørs motion for dig og dine børn.

Hvad vil barnet gerne lave?

Et godt sted at starte er at høre, hvad barnet egentligt har lyst til at lave udenfor. Det kan være, at barnet siger, at han eller hun gerne vil løbe en tur med mor eller far, eller at barnet bare gerne vil hen på den lokale fodboldbane eller skolens legeplads.

Men det kan også være, at de ikke ved, hvad de vil. I så fald kan man med fordel kigge på udendørs legetøj sammen. Det kunne eksempelvis være diverse spil og underholdende lege såsom sækkeløb, ringspil, dåsekast, et hockeysæt, en trampolin eller måske en basketballkurv.

Typisk vil udendørs legetøj være det, der skal til, for at få barnet til at hygge sig med de udendørs aktiviteter, hvor de får mulighed for at røre sig.

Forsøg at undgå tvang

Det er alfa og omega, at dit barn kommer udenfor og er aktiv, men for at holde gejsten i live er det vigtigt, at det ikke bliver til en tvangsaktivitet. Forsøg derfor så vidt muligt at gøre det til en positiv oplevelse for barnet.

Det kunne eksempelvis være ved at købe sjovt udendørs legetøj, ved at invitere venner over til fodbold i haven eller ved eksempelvis at lade dem blive en time længere oppe i weekenden, hvis de lærer et nyt trick på trampolinen i løbet af ugen.

Alt førnævnte kan være med til at motivere børnene til at komme ud at røre sig. Men det gælder med aktiviteter som disse som alt andet; alt med måde. Der skal være plads til at slappe af. Så ligesom du har brug for at koble af efter en lang arbejdsdag, kan dit barn også have brug for lige at sidde lidt foran fjernsynet eller computeren en gang i mellem.

Skateboard, løbehjul og rulleskøjter er populære

Foruden at skateboards, løbehjul og rulleskøjter alle er fantastiske redskaber til at stimulere barnets motoriske sanser, så er de også utrolig populære blandt børn grundet den høje underholdningsværdi. Og hvis du ellers har prøvet nogle af delene for nyligt, vil du vide, at det faktisk godt kan give sved på panden.

Mange familier vælger at investere i et skateboard, løbehjul eller et sæt rulleskøjter til børnene, så de kan følge med, når far eller mor skal ud at løbe. Men det kan også være en fantastisk måde for børnene at brænde lidt ekstra krudt af, hvis I skal ud og gå en tur.