Gaming og helbred: Dette gør gaming ved helbredet

Der har i årevis hersket rigtig mange fordomme om de såkaldte gamere. For år tilbage var den stereotype gamer en person, der brugte langt de fleste af døgnets vågne timer på at game, spise junkfood og drikke energidrik. Denne opfattelse har ændret sig. Selvom gamerne generelt lever meget sundere end for blot 5 år siden, så er det ingen hemmelighed, at intensiv gaming kan påvirke helbredet negativt. I denne artikel vil vi belyse forholdet mellem gaming og helbred. Er der overhovedet en sammenhæng?

Sponsoreret indhold

Belastning af ryg, nakke og skuldre

Foretrækker du – ligesom de fleste andre gamere – at sidde ned, når du spiller f.eks. PS5 eller PC, så kan du ikke undgå at belaste især ryg, nakke og skuldre. En af de største udfordringer er, at din nakke og dine skuldre bliver holdt i samme position i mange timer ad gangen. I den anledning aktiverer du ikke en særlig stor del af muskelfibrene, men de få muskelfibre der aktiveres bliver belastet meget mere, end hvad godt er. En løsning herpå kan være at skifte position jævnligt eller måske endda at stå op. Det lyder måske ikke helt optimalt at stå op og game, men det kan lade sig gøre. Alting handler om tilvænning.

Foruden nakke og skuldre, så vil din ryg også kunne tage skade. Ingen kroppe, og især ikke ryggen, har godt af, at man sidder ned det meste af dagen. Dette er en udfordring, hvis du netop elsker at game og foretrækker at gøre det siddende. En god idé kan være at købe en ordentlig gamerstol, så du i det mindste sidder ergonomisk, når du spiller PS5 e.l.

Øget træthed

At game dagen og natten lang kan være sjovt og givende på mange punkter, men det kan også føre til enorm træthed. Du sidder foran en computerskærm i mange timer, hvor du skal koncentrere dig og desuden skal belemres med de skadelige blå stråler, der udsendes fra skærmen. Blå stråling kan ikke blot have en negativ indflydelse på søvnkvaliteten, men kan også føre til synsproblemer. Måske oplever du, at du har svært ved at holde fokus, får flimmer for øjnene eller noget helt tredje. For at undgå dette kan du med god grund investere i et par skærmbriller.

Intensiv gaming kan føre til træthed, hvilket kan fremkalde irritation og rastløshed. Denne tilstand kan ikke kun påvirke dit eget velvære, men også din families velvære, idet irritation og rastløshed ofte påvirker andre.

Øget sukkertrang

Dernæst er der rigtig mange gamere, der får en uimodståelig sukkertrang, når de gamer. Det kan der være flere forklaringer på, men det er alt andet lige noget, man bør være opmærksom på.

Sukkerholdige produkter i form af bl.a. slik, sodavand og energidrik kan ganske rigtigt give dig en masse energi, men når effekten aftager, så kan det føre til stor træthed. Du risikerer desuden at tage på i vægt, hvilket igen kan reducere din selvtillid, energiniveau m.v. Har du også en tendens til at spise meget usundt, når du spiller PS5 eller PC, så sørg for at spise et stort (og sundt) måltid, inden du tænder din konsol. Forsøg endvidere at holde dig til vand, som er et langt bedre (sundere) alternativ til Red Bull, Monster, Faxe Kondi Booster osv.