6 almindelige spiseforstyrrelser

Selvom ordet spise er i navnet, så er spiseforstyrrelser mere end bare mad. Det er komplekse psykiske tilstande, som ofte kræver professionel hjælp til at komme ud af.

Sponsoreret indhold
burger og pommes fritter

Hvad er spiseforstyrrelser?

Spiseforstyrrelser er en række psykologiske tilstande, der udvikler og skaber usunde spisevaner. De starter måske med en besættelse af mad, vægt, kropsform og udseende.

I slemme tilfælde kan en spiseforstyrrelse skabe alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, som kan resulterer i død, hvis der ikke gøres noget.

Spiseforstyrrelser kan have mange forskellige symptomer, men de fleste inkluderer en stram restriktion af mad, overspisning eller opkast og overtræning.

Selvom det kan ramme alle aldersgrupper og køn, så er det mest ældre piger og unge kvinder, der rammes. Ifølge nogle undersøgelser rammes 13% af alle unge kvinder af en eller anden form for spiseforstyrrelse inden de bliver 20 år.

Hvorfor opstår de?

Eksperter mener at spiseforstyrrelser skyldes en række forskellige faktorer.

En af dem er genetik. Undersøgelser, der involverer tvillinger og adoptioner, der dermed lever hver for sig, viser at arv spiller en rolle. Undersøgelserne viser, at hvis en tvilling får en spiseforstyrrelse er der 50% sandsynlighed for at den anden også får det.

Personlighedstræk er en anden årsag. Især neurotikisme, perfektionisme og impulsivitet er tre personlighedstræk, der ofte er forbundet med en højere risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse.

Andre årsager er opfattelsen af, at det at være tynd er godt og presset fra medier og især sociale medier om perfekte idealer.

Endelig har nogle forskere fundet, at forskelle i hjernestruktur og biologi måske også spiller en rolle i udviklingen af spiseforstyrrelser.

De meste kendte spiseforstyrrelser er:

  • Anoreksi

Personer med anoreksi ser generelt sig selv som overvægtige, selvom de er stærkt undervægtige. De overvåger hele tiden deres vægt, har meget strikse spisevaner og indtager stort set ingen kalorier.

  • Bulimi

Bulimi er en anden kendt spiseforstyrrelse. Personer med bulimi spiser med jævne mellemrum store mængder mad på meget kort tid. Maden er noget, de normalt ikke vil spise (usund). Derefter får de skyld og kaster meget af det op igen. Mange med bulimi opretholder en nogenlunde normal vægt.

  • Tvangsspisning

Tvangsspisning eller BED – Binge Eating Disorder – er en af de mest almindelige spiseforstyrrelser. Den foregår lidt som bulimi, idet man spiser enorme mængder usund mad på kort tid. Forskellen er dog, at man ikke kompenserer ved at kaste op eller dyrke meget motion. Så i stedet bliver man stærkt overvægtig.

  • Ortoreksi

Her fokuserer personen ekstremt på sund kost, så det bliver tvangspræget og man får svært ved at leve normalt.

  • Megareksi

Ved megareksi anser man sin krop som for tynd og derfor styrketræner man i ekstrem grad og følger strikse diætplaner.

  • Træningsafhængighed

Ved træningsafhængighed er ens liv centreret om motion. Jo mere desto bedre. Igen bliver det overdrevent og tvangspræget.