Sundhedsmæssige fordele ved at hækle og strikke

Coronakrisen har fået mange af os til at tænke i nye baner, hvor især perioden omkring marts/april gav tid til reflektion og nytænkning. En del af denne nytænkning har fået flere i gang med blandt andet at hækle og strikke, som måske har været undervejs i flere år, men først nu er blevet til noget, da tiden har været til det. I denne artikel tager vi et kig på nogle af de sundhedsmæssige fordele ved at strikke eller hækle.

Sponsoreret indhold

5 overraskende fordele ved at strikke

At lære hvordan man strikker har måske ikke været på din to-do liste før corona ankom og sendte os alle i en vis form for hjemmekarantæne – måske er det endnu ikke på din to-do liste, da det selvfølgelig kun er noget man kan gør hvis man er over 60 år og har erhvervet sig titlen som bedstemor, men er det nu også korrekt? At lære at strikke, eller for den sags skyld at hækle, er faktisk slet ikke så dum en idé, da det har nogle skønne sundhedsmæssige aspekter, som vi alle kan bruge i en stresset hverdag. Som tidligere nævnt, så har coronakrisen været med til at skabe en øget efterspørgsel på hobbyartikler, som man også kunne se i nyhederne, da tv-avisen besøgte hobbybutikken Rito, som i den grad har fået mere travlt på lageret i denne tid.

Coronakrisen har gjort at mange har fået øjnene op for, at det at strikke ikke blot er tidsfordriv, men at det kan have mange gavnlige effekter og løfte din mentale sundhed, hvordan tænker du? Det tager vi et kig på herunder, hvor vi fremhæver nogle af de oversete fordele der kan være ved at lade sig koble af og fordybe sig med strikkepindende og en god kop kaffe.

1. Det giver dig en stolthedsfølelse

At strikke er en disciplin som kan være svært at mestre, det ved de fleste, men at vi har lært at strikke er ikke altid noget vi råber højt omkring. Så når du har færdiggjort en sød trøje eller andet, som du vælger at give væk, så er det som at fremvise en slags magisk trick. Du vil opleve at modtage et hav af komplimenter omkring hvor god du er, måske at du også bare altid har været den kreative type, måske endda strikke-bestillinger fra folk som er vilde med dit håndværk. Denne stolthedsfølelse er godt for os mennesker, da det styrker vores mentale helbred og selvtillid.

2. Det har de samme fordele som meditation

Når du har fundet ud af, hvad du laver, kan strikning være meget afslappende. Strikkeopskrifter på simple designs er normalt de samme par masker igen og igen, så du kan zone ud og bruge din muskelhukommelse til at få arbejdet gjort. Den rytmiske, gentagne bevægelse og afslapning har de samme fordele for dit sind og krop som en meditation, bortset fra at du får et tæppe til sidst i processen.

3. Det lindrer symptomer på angst, stress og depression

De rytmiske bevægelser og fokusfølelsen kan hjælpe hjernen med at distrahere fra symptomer på angst, depression og stress. At sidde stille for at strikke reducerer din hjerterytme og sænker dit blodtryk efter et par minutter. Denne afslappende følelse der siver ind, kan hjælpe med at holde disse symptomer i skak og give dig et bedre mentalt helbred.

4. Det hjælper med at forbedre udvalgte hjernefunktioner

Strikning stimulerer næsten hele hjernen på én gang – ”frontallappen (som styrer belønning af behandling, opmærksomhed og planlægning), parietallappen (som håndterer sensorisk information og rumlig navigation), den occipitale lap (som behandler visuel information), den tidsmæssige lap (som er involveret i opbevaring af minder og fortolkning af sprog og mening) og lillehjernen (som koordinerer præcision og timing af bevægelse) ”- det kan blandt andet bruges til at hjælpe mennesker med sygdomme som Parkinson til at forbedre deres motoriske funktioner.

5. Det bremser den kognitive tilbagegang

Mens det hjælper med at forbedre din motoriske funktion og humør, så stimulerer strikning også din hjerne til at holde den sund. Jo mere du bruger din hjerne, desto sundere bliver den, og jo længere varer den. Ifølge Mayo Clinic så er personer der beskæftiger sig med håndværk (inklusive strikning), ca. 30-50% mindre tilbøjelige til at have en “mild kognitiv svækkelse” end dem, der ikke gør det.