Sådan strikkes det perfekte træningsprogram sammen

Som enhver anden person, der drømmer om at komme i form og opbygge en muskuløs krop, så skal du ikke kun bruge det rigtige mindset, det rigtige træningstøj og de rigtige træningsmaskiner. Du har naturligvis også brug for det perfekte træningsprogram.

Sponsoreret indhold
udstrækning efter træning

Der er delte holdninger til det at lave og følge et træningsprogram, men faktum er, at det fungerer glimrende for de fleste. Er du typen, der har brug for en helt klar plan for at nå dine mål, så må du ikke snyde dig selv for at lave et program for din træning.

Første step er at definere dine mål…

Ja, din første opgave bliver at sætte nogle ord på, hvad du ønsker at få ud af dine anstrengelser. Der kan være mange gode grunde til at træne. Måske drømmer du om at tabe dig, få en sixpack, få større arme og / eller at få mere faste lår. Det er alfa og omega, at du definerer dine mål af to grunde; det kan gøre det lettere at holde motivationen oppe, og det gør det lettere at skræddersy et godt træningsprogram. Hyrer du en personlig træner, så kan du være 100 % sikker på, at vedkommende vil spørge ind til dine mål og forventninger. Står du helt aktuelt og har brug for en personlig træner, så besøg Maxer.dk og find din næste træner.

Dette skal du tage stilling til mht. træningsprogrammet

Uanset om du vil lave træningsprogrammet selv, eller om du hyrer en ekspert med speciale i personlig træning til formål, så skal du tage stilling til en række ting. Bliv klogere herunder.

Træningsform(er)

Med udgangspunkt i dine mål og dine interesser bør du overveje, hvilken træningsform eller træningsformer du ønsker at give dig i kast med. Det mest oplagte er selvfølgelig styrketræning, men der er også mange andre glimrende træningsformer. Der er bl.a. følgende muligheder:

  • Styrketræning
  • Crossfit
  • Cardio / motionstræning
  • Zumba
  • TRX

Varighed og hyppighed

Dernæst er det en god idé at gøre sig nogle tanker om, hvor tit og hvor lang tid ad gangen man har tid og overskud til at træne. Det kan f.eks. være, at 4 ugentlige træninger á 1 times varighed vil passe godt ind i din hverdag. Mange tror, at jo mere og oftere man træner, desto hurtigere når man sine mål. Det passer ikke altid, idet kroppen som bekendt har brug for at restituere, og idet for hyppig træning kan medføre overbelastningsskader.

Skader og skavanker

Derudover er det altafgørende, at man i sit træningsprogram tager højde for eventuelle skader og skavanker. Det kan f.eks. være, at du har dårlige knæ eller skuldre, som gør, at du ikke kan lave visse øvelser. For at undgå nye skader og skavanker er det vigtigt, at man implementerer både opvarmning og udstrækning i træningsprogrammet. Det vil du helt sikkert takke dig selv for, da det kan være med til at forebygge mange smerter og udfordringer.

Variation

Sidste vigtige faktor er, at der skal være variation i træningen. Laver du de samme øvelser hver gang, så vil du før eller siden køre død i træningen, og du vil opleve, at du ikke rykker dig så meget som ønsket. Sørg derfor for at skabe så meget variation som muligt. For at undgå en ensformig træning kan det – som tidligere nævnt – give god mening at tage kontakt til en personlig træner. Du kan få hjælp til at skræddersy både dit træningsprogram og din kostplan, så hvad venter du på?