Sådan støtter du bedst et demensramt familiemedlem

Sponsoreret indhold

Omkring 83.000 danskere lider af en demenssygdom, og dette tal forventes at stige yderligere de kommende år og årtier, i takt med at den ældre befolkning bliver større og større. Demens plager ikke kun den berørte, men også dennes pårørende, og det er netop de pårørende, vi vil sætte fokus på i dag.

Som pårørende vil du helt naturligt gøre dit absolut bedste for at hjælpe og støtte dit familiemedlem så godt som muligt. For at kunne indfri dette ønske skal du selvfølgelig vide, hvordan du skal gribe det an. Dette får du nogle tips til i artiklen.

Søg hjælp via kommunens demensvejleder

Er dit familiemedlem, eksempelvis din ægtefælle, mor eller søster, berørt af demens, og er der behov for vejledning og sparring til at håndtere dette, så er det oplagt at søge hjælp via kommunen.

Alle kommuner har tilknyttet demensvejledere eller demenskoordinatorer, der bl.a. tilbyder vejledning i juridiske og sociale forhold, vejledning om plejebolig, hjemmebesøg og meget mere.

Pas på dig selv og dit eget helbred

Det kan være enormt udfordrende at lide af demens, da det er forbundet med en masse udfordringer, men det er ligeledes hårdt at være pårørende. Det kan titusindvis af danskere nikke genkendende til.

Som pårørende kan det være enormt hårdt at opleve, at en person som man har kendt hele livet ændrer sig og måske ikke længere har den samme livsglæde som tidligere. Som pårørende kan du føle dig magtesløs, og du vil måske sågar komme til at føle dårlig samvittighed. For at håndtere dette er det alfa og omega, at du prioriterer dit eget helbred og får snakket med venner og andre nære personer omkring dine tanker, bekymringer og følelser.

Gør brug af privat sygepleje ved behov

Selvom kommunerne beskæftiger bl.a. demensvejledere og byder på andre tilbud til demensramte danskere, så er det en realitet, at den offentlige pleje ikke altid er tilstrækkelig. Nogle demente har brug for endnu mere pleje og omsorg, og derfor tys der f.eks. til privat sygepleje. Privat sygepleje til demente ydes bl.a. af Trolle Care, der har mange års erfaring på området. Du kan læse mere om mulighederne på linket.

Vær nærværende og sæt dig i dit familiemedlems sted

Dit familiemedlem har ændret adfærd grundet en demenssygdom, og dette er du som pårørende nødt til at tilpasse dig efter.

Først og fremmest er det vigtigt, at du formår at sætte dig i hans eller hendes sted. Det kræver, at du forstår dig på, hvad demens gør ved en person, og hvordan sygdommen kan udvikle sig. Derudover skal du bestræbe dig på at tale langsomt og roligt til den demensramte. Husk desuden at lægge godt mærke til personens mimik og kropssprog, og hold så vidt muligt øjenkontakt.