Sådan kommer du godt i gang med at løbe og undgår skader

Løb er en af de absolut bedste og ikke mindst populære sportsgrene for folk, som enten gerne vil i form eller blot løbe for fornøjelsens skyld. Løb er en glimrende aktivitet, da det ikke kræver meget andet end et par løbesko, og derfor kan man stort set altid komme ud på en løbetur uanset hvor man befinder sig. 

Sponsoreret indhold
2 kg håndvægte, træningssko og knæ støtter

Det er dog ikke altid lige nemt for alle at komme i gang med at løbe, da nogle kan have svært ved selve opstarten eller andre ting, der driller efter de første par uger. Vi vil i denne artikel derfor fokusere på nogle gode råd, som man kan vælge at følge i ens opstart, for at få den bedst mulige start samtidig med, at man undgår skader.

Find de rigtige løbesko

Som sagt kræver det ikke meget udstyr for at kunne begynde at løbe. Man skal faktisk kun bruge et par løbesko samt noget behageligt tøj, som man kan svede og ånde i. Specielt løbeskoene er meget vigtige, da der er rigtig mange forskellige personer, som har forskellige løbestile, da alle kroppe er forskelligt bygget.

Man siger som udgangspunkt, at man kan have 3 forskellige løbestile, som er pronation, supernation, og neutral løbestil. Den neutrale løbet lander på midten af foden og skal derfor have en løbesko som ikke yder nogen speciel støtte i ydersiderne, da foden lander stabilt. Løbere, som pronerer, landet på ydersiden af foden og ruller derefter indad, og skal derfor have et par løbesko, som har støtte på indersiden af skoen. Løbere som supernerer lander derimod på indersiden af foden hvorefter de ruller udad. Det er dog langt de færreste som supernerer i forhold til dem, der pronerer.

Tag derfor et smut forbi din lokale sportsbutik og find den løbesko, som passer til netop din løbestil.

Start stille og roligt ud

Den fejl, som de fleste begår, når de lige er startet op med at løbe, er, at de starter alt for hårdt ud i forhold til, hvad de burde. Hvis man har været meget inaktiv i perioden inden, man startede med at løbe, er kroppen ikke forberedt til at få ud og præstere hårdt.

Det er derfor meget vigtigt at man starter ud med nogle ture, hvor man kun giver sig 50 procent, hvorefter man langsomt bygger op. Man kan hurtigt komme til at overbelaste skinnebenene, som kan holde en fra at løbe i flere uger.

Vi vil anbefale, at man starter med at løbe 2 gange om ugen i de første 2-3 uger, hvorefter man kan begynde at løbe op imod 3-4 gange om ugen med en langsom stigning i løbeturens længde og intensitet.

Hold motivationen ved lige

Der er mange, som oplever, at motivationen begynder at falde efter en længere periode. Det kan ske hvis man har haft et mål, som man har nået, og derfor mister lysten til at nå et nye og endnu sværere mål. Man skal dog ikke lade sig slå ud, da det netop at vigtigt at have et mål at løbe efter, så vær god til at sætte nogle mål, som du skal nå.