Sådan holder du dig i form i en travl hverdag

Det kan være svært at presse en træning ind i en travl hverdag. Vi har nok at se til med arbejdsdage, der trækker ud, børn der skal hentes fra diverse institutioner, mad der skal handles og en eventuel ægtefælle, kæreste eller ven, du samtidig skal finde tid til. Der er altså ikke meget tid tilovers til at smutte en tur ned i fitnesscenteret, løbe en tur eller gå til en holdsport. Men det er ikke umuligt! Derfor vil vi her i artiklen gerne komme med et par gode råd til, hvordan du kan holde formen i en travl hverdag.

Sponsoreret indhold
fit kvinde

Træn hjemme med en træningsbold

Det har heldigvis aldrig været nemmere at flytte træningen hjem i privaten, fordi vi alle var nødsaget til det under lockdown, og derfor har vi sandsynligvis også erhvervet os en eller anden form for træningsudstyr såsom en yogamåtte, en træningsbold eller en håndvægt. Selv nu, hvor træningscentrene er åbnet igen, er der stadig en række gode grunde til og fordele ved at træne hjemme. Du sparer blandt andet utrolig meget tid, fordi du ikke skal fragte dig selv frem og tilbage fra centeret, og du kan udøve din hjemmetræning hvor som helst og når som helst. Hvis du ikke ejer noget træningsudstyr og er i tvivl om, hvilken slags du skal vælge, så bør du overveje en træningsbold. En træningsbold byder nemlig på et væld af funktioner, hvilket gør den til et uundværligt træningsudstyr. En træningsbold kan bruges til alt fra mave-, balle- og rygøvelser, balancetræning, genoptræning af led, styrketræning, yoga- og pilatesøvelser og meget mere. Du vælger altså det mest multifunktionelle træningsudstyr ved at vælge en træningsbold.

Skab gode vaner og rutiner

Hvis du gerne vil opretholde en god form i en travl hverdag, er det vigtigt, at du tager en aktiv beslutning om, at det er noget, du vil prioritere. Motion, god form og sunde vaner kommer nemlig ikke af sig selv, så du skal sørge for at skabe nogle gode rutiner i din hverdag, således de lige så langsomt bliver integreret som en naturlig del af din dagligdag. Prøv eksempelvis at gøre det til en vane at dobbeltudnytte din tid. Det kan være en lille ændring som at tage trappen i stedet for elevatoren eller rulletrappen eller at hoppe på cyklen, når du skal til og fra arbejde, daginstitutioner eller supermarkedet. På den måde får du udnyttet transporttiden, så du både fragter dig selv fra A til B samtidig med, at du får motion. Hvis du med tiden får gjort det til en vane, så vil du ikke længere tænke over, at du rent faktisk dyrker motion flere gange om dagen. Hvis du er typen, der ikke kan undvære et træningscenter og nyder at tage ud af huset for at træne, så kan du begynde at skrive dine træninger ind i jeres fælles kalender. På den måde viser du din familie, at det er en fast og urokkelig aftale ligesom et vigtigt møde på arbejdet. Det forpligter samtidig også over for dig selv, så du ikke længere har en undskyldning for ikke at tage afsted.