IBS – hvad er det?

Sponsoreret indhold
IBS tarmlidelse.

Fra irritabel tyktarm til irritabel tarm

IBS er en relativt udbredt og kendt tilstand, som kan volde en del udfordringer i dagligdagen, når sygdommen er aktiv. IBS står for irritable bowel syndrome, og tidligere gik tilstanden under navnet ’irritabel tyktarm’, da man mente, at generne stammede fra tyktarmen og dermed voldte personen problemer heromkring. Nyere undersøgelse og forskning har dog vist, at lidelsen faktisk kan stamme fra, og volde gener i, hele tarmkanalen. Af denne årsag bliver lidelsen i dag blot kaldt for irritabel tarm – eller en af de førnævnte navne.

Hvordan viser sygdommen sig?

Som det nævnes tidligere kan sygdommen ændre karakter alt efter individet, og irritabel tarm kan derfor se forskellig ud fra person til person. Der er dog nogle overordnede karakteristika, som personer med lidelsen generelt kan siges at være ramt af – blandt andet førnævnte mavesmerter og udfordringer forbundet med toiletbesøg. Disse udfordringer kan både vise sig i form af diarré og forstoppelse eller en kombination af de to. Derudover er det også typisk, at IBS kan medføre en del oppustethed eller intolerance overfor bestemte fødevarer. Dog er det for de fleste således, at der vil være perioder, hvor almentilstanden forbedres og lidelsen ikke mærkes – og for nogle kan det gå helt i sig selv med tiden.

Hvem rammes af sygdommen?

Der er på nuværende tidspunkt ingen forskning, der endeligt kan fastslå mulige årsager til fremkomsten af IBS. Dog kan det ses, at kvinder som udgangspunkt oftere udvikler lidelsen end mænd, og hyppigst sker dette i de yngre år. Overordnet set rammer irritabel tarm dog ca. 15% af hele befolkningen, og der er indikationer for, at stress og bekymringer i hverdagen kan være en medvirkende faktor i forhold til at udvikle eller forværre tilstanden. Derudover er der også undersøgelser, der peger i retning af, at den vestlige livsstil kan spille en influerende rolle.

Lindring af gener

Netop fordi at irritabel tarm kommer så individuelt til udtryk både i form af symptomer og graden af disse, er det også meget individuelt, hvad der virker lindrende og afhjælpende. Generelt vil det dog være en god idé at forsøge at teste, om der er specifikke fødevare, som kroppen er særligt overfølsom overfor – dette kan eksempelvis gøres via diæten low fodmap. Derudover finder nogle det gavnligt at tage diverse former for kosttilskud såsom mælkesyrebakterier eller loppefrøskaller (HUSK). En tredje mulighed kan være en at opsøge professionel hjælp, eksempelvis i form af en osteopat, da disse kan hjælpe med at få maven i balance.