Derfor er det vigtigt at man er tryg ved sin tandlæge

Sponsoreret indhold
tandlaegetjek-helseboost

I Danmark er vi så heldige, at det blandt andet både er gratis at gå til lægen og komme på sygehuset, hvis det skulle blive nødvendigt. Tandlægebesøgene er dog en ting i forhold til vores helbred, hvor det ikke er gratis at komme. 

Det er rigtigt, at det for børn og unge i hele landet er gratis at komme til tandlægen, men fra at man fylder 18 år og skal til at træde ind i de voksnes rækker, så bliver tandlægebesøgene på egenbetaling. Og det er desværre blandt en af årsagerne til, at flere voksne i den danske befolkning undgår at komme til tandlægen. 

Dog er det vigtigt, at man fortsat går til tandlægen, efter at man er fyldt 18 år, og i forbindelse med det kan du nedenfor læse om de vigtigste grunde til, at man skal være tryg ved sin tandlæge. 

Tryghed kan mindske tandlægeskræk

Der kan være mange årsager til, at en del voksne danskere ikke vælger at komme til tandlægen lige så ofte, som de egentlig burde. En af årsagerne kan være, at de lider af tandlægeskræk. Sandsynligheden er ret stor for det, for faktisk er det lige knap halvdelen af den danske befolkning, som oplever angst eller nervøsitet i forbindelse med dét at gå til tandlægen, og hele 10% lider reelt af det, som man kalder for tandlægeskræk.  

Det er da heller ikke fordi det altid er lige rart at blive behandlet hos tandlægen. Ofte ligger man ikke særlig behageligt, og lyden af maskinerne kan hurtigt virke både stressende og angstprovokerende, så ens nervøsitet bliver værre. 

En anden ting er, at behandlinger hos tandlægen ofte bliver forbundet med smerter. Dette gælder især hvis der er tale om retning af tænderne. Lider man af tandlægeskræk, så er det derfor ekstra vigtigt, at man er tilknyttet en klinik, hvor der er en tandlæge, som man er tryg ved.

Er man ikke tryg ved sin tandlæge, så bliver angsten og nervøsiteten for tandlægebesøget ofte forværret, og det kan i sidste ende være med til, at man ikke kommer til tandlægen lige så ofte, som man burde. 

En god tandlæge giver en lyst til at komme til tandlægen 

Som nævnt er det vigtigt, at man har en tandlæge, som man er tryg ved, for hvis man ikke er det, så kan det i sidste ende være med til, at man stopper helt med at komme til tandlægen. Og stopper man med at gå til tandlægen regelmæssigt, så kan det efterfølgende komme til at have store konsekvenser for ens sundhed. 

Når man ikke går til tandlægen lige så ofte som man burde, så er der også større sandsynlighed for, at der kan opstå akut tandpine eller andre ting i forhold til helbredet, som hverken er godt eller behageligt. 

Fakta er også, at de fleste danskere i løbet af deres liv faktisk oplever at få både skader og andre sygdomme i munden, og undgår man at komme til tandlægen, så vil de mulige skader og sygdomme ikke blive opdaget, og derfor heller ikke få den behandling, som er nødvendig. 

Hvis man ikke kommer til tandlægen, så vil tænderne også blive grimme at se på med tiden, fordi de ikke bliver plejet ordentligt, og man kan komme til at lugte grimt ud af munden. Har man ikke været ved tandlægen i rigtig lang tid, så kan tænderne til sidst blive så ødelagte, at de vil falde ud. Det går både udover tyggefunktionen og samtidig er det ikke kønt, hvis man ingen tænder har i munden.

Sørg for at komme til tandlægen

Det står altså både klart og tydeligt, hvorfor det er vigtigt, at man kommer til tandlægen – og dermed også, hvorfor det er vigtigt, at man er tryg ved sin tandlæge. Man skal nemlig have lyst til at gå til tandlægen, uden at være nervøs. 

Inden man skipper sit tandlægebesøg, så er det derfor en god idé, at man først har gjort sig overvejelser omkring, hvilke konsekvenser det har for ens sundhed i fremtiden. Har man tænkt over det, og undgår man stadig at komme til tandlægen, så er det altså relevant for en at finde ud af, hvorfor man ikke har lyst til at gå til tandlægen. 

Nogle personer kommer nemlig frem til, at det faktisk er den bestemte tandlæge, som de er tilknyttet, der er med til, at de ikke har lyst til at komme til tandlægen. Det kan for eksempel være, at de ikke bryder sig om den bestemte tandlæge, men det kan også vise sig, at det er fordi man ikke stoler på sin tandlæge, enten i forhold til hvilke behandlinger der er nødvendige, eller i forhold til priserne på de forskellige behandlinger. 

Er man ikke glad for sin tandlæge, og er det med til, at man måske helt undgår at komme til tandlægen, så bør man uden tvivl overveje at skifte over til en anden tandlægeklinik. Det kan nemlig gå udover ens sundhed, hvis man ikke kommer afsted til tandlægen lige så ofte, som man egentlig burde, og et tandlægeskift kan derfor være nødvendigt.