BMI Beregner 2.0 – Find dit Body Mass Indeks tal

Hvordan er det nu lige man beregner sin BMI? Og hvornår er man normalvægtig ifølge skalaen? Vi har i dette indlæg fokus på BMI, og du kan med vores BMI-beregner udregne dit præcise BMI-tal. Beregneren tager højde for de almindelige kriterier inden for BMI. Til slut i indlægget kommer jeg også omkring BMI-tallet ved børn, og om det overhovedet give mening at anvende her. Indlægget er bygget op omkring troværdige kilder, der danner grundlag for min empiri og indlæggets autoritet. Tak fordi du vælger at læse med på HELSEBOOST.dk ?

Bmi beregning med målebånd

Sådan beregner du dit BMI (Body Mass Indeks)

Body-mass-indeks (BMI) – gennemarbejdet indlæg udarbejdet på baggrund af troværdige kilder. 

Dit BMI, som står for Body Mass Index, er et indeks som kan beskrive forhold mellem din højde og vægt. Du kan herunder beregne dit eget BMI, og ved at læse videre, blive lidt klogere på hvad BMI rent faktisk betyder. Hvilke både fordele og ulemper, som der er ved BMI’et, og derudover hvordan du skal tolke dit resultat.

Udregn din BMI

BMI-Beregner: Ved at benytte vores BMI beregner, kan du teste hvorvidt din vægt er på et sundt niveau i forhold til din højde. Du kan dog også selv udregne BMI for din krop, ved at bruge denne formel:

BMI: Vægt (i kg) / Højde^2 (i m)

BMI skema

Efter dit BMI er blevet udregnet, kan du hernæst bruge vores skema, som kan findes nedenfor, som en retningslinje for hvad dit resultat rent faktisk kan betyde for dit helbred.

BMI tabellen herunder er dog kun retvisende for kvinder og mænd som er over 19 år. Formlen tager ikke hensyn til enten dit køn eller din alder. Derved er der altså ikke en separat BMI beregner til kvinder og til mænd. BMI kan dog derfor heller ikke beregnes retvisende, for unge under 18 år, og især ikke BMI beregning for børn.

Dog har vi nederst i dette indlæg, netop fokus på børn – og hvordan BMI-alternativer kan anvendes. 

Body mass index for mænd med undervægtig, sund vægt. overvægttig, fed
Body mass index for kvinder med undervægtig, sund vægt. overvægttig, fed
  • BMI < 18.5:
    Undervægtig med en meget lav risiko for at få fedmerelaterede komplikationer
  • BMI 18.5-24.9:
    Normal vægt med en middel risiko for at få fedmerelaterede komplikationer
  • BMI 25-29.9:
    Overvægtig med en let øget risiko for at få fedmerelaterede komplikationer
  • BMI > 30 – 39.9:
    Svært overvægtig med en moderat til høj øget risiko for at få fedmerelaterede komplikationer
  • BMI > 40:
    Ekstremt overvægtig med en meget høj risiko for at få fedmerelaterede komplikationer


Kilde: dr.dk

Hvad betyder BMI?

Helt kort, så er BMI en forkortelse for Body Mass Index, og benyttes til at kunne beskrive forholdet mellem din højde og vægt. I et groft omfang kan en BMI måler, give et overblik over hvorvidt din vægt er på et sundt og normalt niveau, eller om du skulle veje en smule for meget, eller decideret overvægtig.

Når det kommer til vurdering af undervægt, normalvægt og overvægt, så er BMI test den officielle måleenhed for dette. Blandt andet WHO (Verdenssunhedsorganisationen), har inddelt BMI tallene i følgende kategorier. Disse kategorier har vi allerede været inde på, men for god ordens skyld opsummerer vi dem lige her:

  • BMI < 18.5:
    Undervægtig med en meget lav risiko for at få fedmerelaterede komplikationer
  • BMI 18.5-24.9:
    Normal vægt med en middel risiko for at få fedmerelaterede komplikationer
  • BMI 25-29.9:
    Overvægtig med en let øget risiko for at få fedmerelaterede komplikationer
  • BMI > 30 – 39.9:
    Svært overvægtig med en moderat til høj øget risiko for at få fedmerelaterede komplikationer
  • BMI > 40:
    Ekstremt overvægtig med en meget høj risiko for at få fedmerelaterede komplikationer

Hvordan kan du beregne dit BMI?

For at beregne dit BMI tal, skal du blot dividere din vægt i kg., med din højde i m. ganget med din højde igen. Herunder er det dog bedre illustreret hvordan dette beregnes.

BMI beregner til at beregne dit Body mass index

Med denne BMI formel, kan du let selv beregne dit BMI. Du skal blot kende din vægt og højde.

Eksempler på en BMI udregning

  • Hvis du vejer  80 kg, og er 1,70 m høj, så vil dette betyde at du har et BMI på: 80 / (1,70 x 1,70) = 27,7 (let overvægtig).
  • Hvis du vejer 70 kg er 1,80 m høj, så vil dette betyde at du har et BMI på: 70 / (1,80 x 1,80) = 21,6 (normal vægt).

Således bør du forholde dig til BMI-tal

Hvis du er overvægtig

Hvis du skulle finde frem til at dine BMI tal placerer dig i overvægtskategorien (25+), og derudover har et taljemål på over 88 cm som kvinde, og over 102 cm som mand, så vil dette være et tegn på at du ville have godt af at tabe dig. Et BMI tal mellem 25 og 29, er fint nok for ældre mennesker som er over 65 år. Der er en generel sammenhæng er med, at ældre mennesker ofte har brug for en større masse til at kunne stå imod eventuelle sygdomme.

hvordan du måler dit bmi

Såfremt du har et mål om at tabe dig, kan sundhedsmyndighederne anbefale, at du omlægger din livsstil efter de officielle råd omkring kost og ernæring. Disse råd bygger på at du skal indtage mindre mad, end du rent faktisk forbrænder på daglig basis. Derfor gå efter at spise sunde og varierede måltider, hvor selve mængden af mad og drikkevarer med et høj kalorieindhold reduceres. Med disse ændringer, og med jævnligt dyrkning af motion, vil et vægttab på omkring 0,5-1 kilo om ugen være realistisk for langt de fleste.

Hvis du er undervægtig

Det er ikke blot overvægtighed der kan være usundt. Også undervægt kan have en negativ effekt på din sundhed. Et utilsigtet vægttab kan få store konsekvenser, hos især syge mennesker. Vægttabet kan være med til at forlænge selve sygdomsforløbet og derved øge risikoen for at infektioner skulle opstå.

Hvis BMI udregningen viser at du er undervægtig, ses dette ofte på grund af fejlernæring. Eksempler er dog også kommet på baggrund af at man spiser for lidt, så kroppen går og mangler en del næring og mineraler. I risikozonen for blodmangel, er det ofte unger kvinder der findes her, når jernindtaget ikke stemmer overens med kroppens behov. Derudover kan en mangel på kalk have langsigtede konsekvenser, da dette i værste tilfælde kan ende ud i knogleskørhed.

Hos kvinder i kategorien undervægtig opleves der også en tendens til at menstruationen udebliver, som i det værste tilfælde kan have en negativ påvirkning på kvindens frugtbarhed. Derfor anbefales det at personer i kategorien undervægtig øger mængden af mad og drikkevarer med et større mængde af kalorier. Dette skal dog stadig være varierede måltider efter de officielle kostråd.

Forklaring af BMI – sådan fungerer vores BMI-beregner

Som nævnt tidligere, så står BMI for Body Mass Index, og det er som sagt en simpel formel, som går ind og beregner på kroppens masseindex. Dette betyder blot at der tages højde for forholdet mellem din højde og kropsvægt.

Generelt benyttes BMI skalaen til at vurdere kroppens ernæringsstatus og den generelle risiko for at kroppen skulle udvikle helbredsproblemer. Igennem mange år har BMI været benyttet af fagfolk som en indikator for hvornår man er overvægtig, og kunne opleve fedmerelaterede helbredsproblemer. Som vist tidligere i et BMI skema, så er BMI tallene opdelt i forskellige grupper, som hjælper med at definere hvornår man er i henholdsvis den undervægtige, normalvægtige eller overvægtige kategori.

Om du har en meget høj eller meget lav kropsstørrelse, så er der derved en øget risiko for at kunne for sygdomme relaterede hertil.

Når det kommer til måleenheder som denne, så er det aldrig et 100% perfekt måleredskab, da BMI kun indregner kroppens vægt og højde i udregningen af BMI. Mange aspekter som køn, alder, fysisk aktivitet og muskelmasse, bliver ikke medregnet. Derfor vil udregningen af dit BMI tal nogle gange give et misvisende billede af personens generelle kropsmasse.

kvinde måler måler sit body mass indeks

Hvilke konsekvenser har et LAVT BMI for min krops sundhed?

Såfremt du har et lavt BMI tal, som er under 18,5, betyder dette, ud fra BMI skalaen, at du er undervægtig. Undervægt er egentlig ikke direkte sundhedsskadeligt eller farligt, med mindre det er en meget markant undervægtighed. Dog er der nogle punkter, der kan aktivere nogle alarmer hos fagfolk.

1.

Ved et meget hurtigt vægttab, hvor BMI tallet er faldet med drastisk, begynder nogle alarmklokker at ringe. Ved at BMI som falder meget hurtigt, kan dette ofte være et tegn på en seriøs sygdom. Det ses meget ofte i forbindelse med kræftsygdomme, sygdom i mavetarm systemet eller nogle psykiske sygdomme, som for eksempel spiseforstyrrelser.
Der er nogle grænser, som læger ofte er meget opmærksomme på. Hvis der på mindre end 6 måneder, har været et uønsket vægttab på mere end 5% af personens oprindelige kropsvægt, eller et vægttab på mindre et år svarende til 10%. Et eksempel kunne være en person på 60 kilo, som på et halvt år blot havde tabt sig mere end 3 kilo.

2.

En meget lav fedtprocent hos ældre og kvinder. Et lavt BMI og en lav fedtprocent følges meget ofte ad. Især hos kvinder kan der opleves hormonelle forstyrrelser, hvis fedtprocenten er meget lav, og derfor har meget små fedtdepoter.
Hos ældre mennesker kan det lave BMI betyde at der ikke er nok kropsmasse at stå imod med, såfremt en længerevarende sygdom skulle ramme kroppens system. Derfor vil kombinationen af en lav fedtprocent og en forholdsvis lav muskelmasse være et påbegyndende problem. En sygdom og den mangel på appetit der vil følge med, vil meget hurtigt kunne opbruge de små depoter, som kroppen har. Derfor er et lavt BMI mere kritisk for ældre.

Hvilke konsekvenser har et HØJT BMI for min krops sundhed?body mass index staves BMI

Med et højt BMI tal på er over 25, vil dette ofte betyde, at du har en for høj fedtprocent. Helt grundlæggende så er en mindre overvægt omkring en BMI på 25-30 som regel rimeligt harmløst, hvis du i forvejen lever en rimelig sund livsstil.

En rimelig sund livsstil er hvis du får den anbefalede halve time motion dagligt, og spiser sunt, skruer ned for alkoholen og samtidig ikke ryger.

Såfremt dit BMI-tal dog er over de 30, som er et tegn på svær overvægt, så vil din risiko for en del livsstilsygdomme blive øget. Disse sygdomme er blandt andet type-2 diabetes, galdesten, hjerte-kar-sygdomme, slidgigt, flere forskellige former for kræft m.fl. Generelt så vil risikoen for disse livsstilsygdomme blive øget, jo højere BMI-tallet er.

Såfremt dit høje BMI-niveau skyldes andet end en meget høj fedtprocent, som for eksempel hvis du styrketræner, og har fået en ret stor muskelmasse opbygget, så er dette ikke skadeligt.

Er BMI-tallet 100% retvisende?

Det er en ret vigtig pointe, at BMI-tallet rent isoleret set ikke kan være en komplet indikator på, hvorvidt du har en sund kropsvægt. BMI udregningen tager ikke højde for forskellen mellem muskler og fedt blandt andet. BMI skalaen tager kun udgangspunkt i, fedtmassens udvikling i forhold til vægt, og at den forventer at muskelmassen er konstant. Derfor antager BMI formlen at, du ved et højt BMI har en normal muskelmasse, men en meget høj fedtprocent.

Derved kan der opstå et problem i forbindelse med BMI udregneren, når muskelmassen er på et langt mere massivt niveau end normalt. Derfor kan et højt BMI, altså sagtens komme på baggrund af en muskelmasse som er noget højere fremfor fedtmassen.

Derfor kan meget muskuløse personer, sagtens have et højt BMI-tal, uden at have en for høj fedtmasse.

Derudover tager dit BMI-tal heller ikke hensyn til, hvorhenne på kroppen fedtmassen sidder placeret. I et sundhedsmæssigt syn, er det blandt andet bedre at have en pæreformet krop end en æbleformet. Det er simpelt fordi at fedt på hofterne ikke er ligeså problematisk som fedt på maveregionen. Fedt på maven er nemlig ofte en indikation af, ligepræcis hvor stor en fedtmasse, som snor sig rundt om kroppens indre organer.

Hvilke fordele er der ved BMI-tallet?

BMI-udregningen giver dig et bud på, om din kropsvægt er på et sund niveau eller ej. Men vægten helt alene kan ikke rigtigt sige noget om din krops sundhed, da en vægt på for eksempel 80 kilo, kan være sund nok hvis du er 1,80 meter høj, men være ret usund hvis du blot er 1,60 m høj.

Netop på grund af at BMI-formlen tager din højde med i udregningen, så giver dette en noget stærkere indikation på, hvorvidt din vægt ligger i et naturligt område.

En anden af BMI’s fordele er, at BMI-skalaen er et simpelt men fremragende værktøj for lægerne og sundhedssystemet. BMI bliver nemlig brugt som mål for hvorvidt kroppens vægt er på et sund niveau. Lægerne kan derfor lettere være ekstra opmærksomme på sundhedenssituationen hos de af deres partienter, som har et enten for lavt eller højt BMI-tal. Det er en måde at komme på forkant med livsstilsygdomme.

Hvilke ulemper er der ved BMI?

Der findes dog en del problemer ved benyttelsen af BMI, som den eneste målestok for hvorvidt vægten er sund eller ej.

  • BMI-tallet har ikke muligheden for at kunne differentiere fedt fra muskler. Derfor er et af de største problemer med BMI-formlen, at der ikke kan blive taget højde for hvordan kroppen er sammensat. BMI’et skelner derfor ikke imellem fedt og muskler, og dette kan give et ret misvisende resultat da muskler, vejer næsten 20% mere end hvad fedt gør.
  • BMI-udregningen tager ikke højde for hvordan kroppens fedt er fordelt. Alt efter hvordan fedtet fordeler sig på kroppen, kan det have en stor betydning for din krops sundhed. Er fedtet primært placeret omkring maven, så er dette skidt for din sundhed. Hvis fedtet er placeret langt mere på hofte, lår og baller, så er det ikke langt mindre problematisk. Dette giver BMI-tallet ingen indikator for. Du skal derimod ind og måle dit taljemål.
  • Grænserne som er fastsat på BMI-skalaen spreder sig ret vidt. Selve normalområdet for dit BMI-tal spreder sig over ret mange kg. Hvis vi for eksempel tager en person på 1,70 m, så er der her for eksempel en margin på 18 kilo. (54-72 kg.) Hvis disse kilo dog er forkert placeret på kroppen, så kan det være truende, selvom BMI-tallet er “normalt”.
  • Ens kropsvægt kan være meget svingende. For at BMI-beregneren kan give retvisende resultater, er det samtidig nødvendigt at du oplyser de korrekte oplysninger. Derfor forsøg at mål din højde helt korrekt, det vil blandt andet sige uden sko. Vægten er derimod mere vanskellige at få helt korrekt. Selv med en fin badevægt, kan din vægt svinge utrolig meget. Alt afhængigt af hvilket tidspunkt det er i din cyklus, så er der svedtab, eventuel forstoppelse, og så simpelt hvilket tidspunkt på dagen det er.

BMI udregning for børn – kan man bruge dette?

udregne børns bmi

Når det kommer til beregning af BMI for børn, så er dette et ret interessant emne.

Som udgangspunkt, så bør BMI ikke benyttes til at vurdere på børns sundhed, da BMI indekset egentlig er blevet udviklet til at vurdere voksnes sundhed. Derved bør du ikke kunne regne med at få retvisende resultater, såfremt du benytter den oprindelige BMI-skala.

Hos World Health Organization, WHO, har de forsøgt at udvikle fire helt nye grafer, til at kunne udregne BMI-tallet hos børn. Indekset kan derfor godt blive benyttet til børns sundhed. Det der er særligt ved disse nye grafer er dog, at de er blevet opdelt alt efter køn og aldersgruppe. Derfor bliver der skelnet mellem voksne og børn, helt basalt fordi børns kroppe ikke er blevet færdigudviklede.

Det skal dog bemærkes at et barns BMI-tal lynhurtigt kan hoppe imellem de tre kategorier undervægtig, normalvægtig og overvægtig. Børns højde kan i nogle perioder skyde helt i vejret på meget kort tid, og så kan vægten sjældent følge med. Såfremt du er bekymret for dit barns sundhed, på baggrund af overvægt eller andet lignende, så anbefales det altid at søge læge. Der er ofte en forklaring på hurtige vægtstigninger. En BMI udregning, vil aldrig kunne erstatte en læges ekspertise. Lægen vil nemlig kunne undersøge alle kroppens elementer, og ikke blot forholdet mellem vægt og højde.

Hvordan kan du hjælpe med at forbedre dit barns BMI?

Enhver forælder ønsker helt naturlig det bedste for sine børn. Dette er ikke blot i forhold til det sociale og faglige, men klart også at dit barn lever sundt og er rask. Derfor vil en simpel BMI-beregning give et indtryk af, hvorvidt dit barn er overvægtig, normalvægtig eller undervægtig.

Overvægt hos danske børn, ses oftere end nogensinde før. En ret høj procentdel af børn herhjemme lidt faktisk af svær overvægt. Overvægt anses som værende en ret alvorlig lidelse, da overvægt meget ofte kan medføre en række sociale og følelsesmæssige problemer. Derudover kan overvægt give en forøget risiko for at kroppens udvikler livsstilssygdomme. Derfor bør denne negative udviklng stoppes, så tidligt som muligt.

Generelt så er børns BMI-tal ikke så retvisende som hos de voksne. Derfor man dog alligevel gøre noget, hvis ens barn har enten et for højt eller for lavt BMI.

Herunder vil vi gerne give en håndfuld tips og råd til hvordan du kan hjælpe et barn med overvægt:

  • Besøg en læge, som eventuelt har speciale i overvægt
  • Fastlæg en motionsplan
  • Få motiveret dit barn til at tabe vægt. Vær en engageret forælder
  • Sæt en tidsbegræsning på stillesiddende aktiviteter, som blandt andet computerspil
  • Vær et forbillede for dit barn, og lev selv sundt og aktivt
  • Prøv at få dit barn til at motionere i omkring 60 minutter dagligt
  • Gem de søde sager væk, eller fjern dem helt fra husholdningen
  • Benyt ikke mad som en slags belønning

I langt de fleste tilfælde skyldes overvægt hos børn, at de indtager flere kalorier end de får forbrændt. Hvis dette er tilfældet så vil barnet fortsætte med at tage på. Derfor er det din opgave som forælder at blive engageret i dit barns livsstil.

Når dit barns sundhedsmæssige tilstand skal vurderes, så er BMI beregneren et rigtig fint værktøj. Dog husk at være opmærksom på BÅDE undervægt og overvægt, da begge disse situationer kan være usunde for dit barn.


Kroppens ideelle fedtprocenter

Igennem utrolig mange studier af kroppen, har nogle forskere fundet frem til, hvilke fedtprocenter der er ideelle for henholdsvis kvinder og mænd.

En normal fedtprocent vil derfor være således:

BeskrivelseKvinderMænd
Essentielt fedt10-13%2-5%
Atlet14-20%6-13%
Fitness21-24%14-17%
Normalvægtig25-31%18-24%
Overvægtig32% eller mere25% eller mere

Kilde: American Council on Exercise

Set ud fra det ovenstående skema kan det tydeligt ses, at den sammenhæng der er mellem fedtprocent og sundhed, derudover også afhænger af kønnet. Kvinder har en generel tendens til at have en større fedtprocent end mænd har.


Prøv vores BMI beregner

Test din BMI.

Indtast dine oplysninger

Har du endnu ikke prøvet vores BMI beregner, kan du nå det endnu. Indtast dine oplysninger i ovenstående beregner, og du får resultatet med det samme.