3 Tom Brady-opskrifter, som skal prøves

Den ikoniske Tom Brady, der er kendt fra amerikansk fodbold har et meget prestigefyldt CV inden for NFL. Succes kommer ikke af ingenting - og en stor del af successen bygger naturligvis også på en striks diæt. Netop diæten har vi fokus på i dette indlæg.

Sponsoreret indhold
Omelet

Tom Brady er verdens bedste spiller inden for amerikansk fodbold. New England Patriots quarterback har vundet rekordmange NFL-kampe. I februar 2019 vandt New England Patriots Super Bowl for sjette gang. Holdet har vundet Super Bowl tre gange siden 2015 og Tom Brady blev i år historiens første spiller til at vinde Super Bowl-titlen hele seks gange. Næste Super Bowl starter 02.02.2020 og man kan allerede nu satse på sit favorit-team hos 888sport, en af de online bookmakere.

Hemmeligheden til Tom Bradys succes ligger blandt andet i den strikse diæt, som han følger sammen med sin kone; modellen Gisele Bündchen. Størstedelen af hvad parret indtager består af økologisk, lokalgroet, plantebaseret mad. Derudover undgår Brady en lang liste af produkter, heriblandt gluten, alkohol, sukker, GMO, og fabrikerede kondimenter. I 2017 udgav han bogen The TB12 Method, som indeholder de 12 principper, han følger for at vedligeholde sine præstationsevner. Som altid, så er visse kritikere skeptiske over for Bradys påstande. Eksempelvis, kan diæt ikke neutralisere kroppens pH-niveau, som Brady ellers hævder. Ser man bort fra disse kontroversielle hypoteser, så kan man sagtens leve et sundt og smagfuldt liv ved at inkorporere Bradys opskrifter i sin hverdag. Nedenfor finder du tre af vores favoritter:

Frittata (æggekage/omelet på italiensk)

”Morgenmad er dagens vigtigste måltid” er en myte, ifølge Sisse Fagt, som er seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet. Det er nemlig bedst at spise, når man er sulten. Det kan man dog ikke undgå at blive, når man læser Tom Bradys morgenmadsopskrift: en italiensk æggekage med kartoffel og broccoli. En frittata fuld af fibre, proteiner og grøntsager, som lægger en lækker bund for resten af dagen. Forkæl dig selv fra morgenstunden eller invitér de nærmeste på en hjemmelavet søndagsbrunch.

Ingredienser:

  • 1 æg
  • 1 æggehvide
  • 1 kartoffel (mellemstørrelse)
  • ½ spsk. vand
  • 1 spsk. kokosolie
  • 1 spsk. hvidløg
  • ¼ kop broccoli
  • ¼ kop kogte brune ris
  • 1 håndfuld bladkål
  • 1 spsk. basilikum
  • Salt og peber

Opskrift:

  • Varm ovnen til 375 grader. Bag kartoflen i 30 minutter. Skær den i tern, når den har kølet
  • Ved medium varme, steg ¼ kop kartoffelstykker i kokosolie til de bliver sprøde. Tilføj hvidløg og broccoli. Lad dem stege med i 2 minutter. Tilføj brune ris og bladkål. Læg lå på og vent til bladkålene er bløde.
  • Pisk ægget og æggehviden sammen med ½ spsk. vand. Hæld blandingen over de stegte grøntsager på panden. Tilføj salt, peber og basilikum på toppen.
  • Løft forsigtigt kanterne på omeletten, så æggeblandingen kan flyde ud i siderne. Vend frittataen, når du kan og lad den ligge på panden i 1 minut mere. God appetit!

Avocado-is

Selv en superhelt som Tom Brady har brug for en dessert engang imellem. Hans yndlingsopskrift er dog hverken snyd eller synd for folk, som følger en drakonisk diæt. Hovedingrediensen er den vestlige verdens yndlingsfrugt: avocado. I 2016 importerede Danmark hele 13,6 millioner kilo avocado og tallet er kun vokset siden. USA ligger nummer 1 over lande, som importerer flest avocadoer. Grunden er frugtens mange fordele: helbreds- såvel som smagsmæssige. Avocado indeholder C-, E- og K-vitamin, magnesium og umættet fedt. Den eneste ulempe er, at avocadodyrkning er utrolig vandkrævende. Alt afhængigt af hvilken region avocadoen produceres i, kræver én avocado mellem 70 og 320 liter vand. Til sammenligning, så kræver én appelsin 22 liter vand, mens et kilo oksekød kræver tusindvis liter af vand. Som med alt andet, må man spise med måde og omtanke.

Ingredienser:

  • 1 avocado
  • ½ kop cashewnødder
  • ½ kop kokosnødkød
  • 1½ kop stenløse dadler
  • 1 kop kakaopulver (100%)
  • 1¼ kop vand med elektrolytter

Opskrift:

Blend alle ingredienserne grundigt. Hæld massen i en container og sæt den i fryseren natten over. Nemmere bliver det ikke!

Smoothie

Smoothies er enhver sundhedsentusiasts bedste ven. En vidunderbombe af vitaminer, mineraler og antioxidanter, som forbedrer fordøjelsen, styrker immunforsvaret og hjælper med at absorbere næringsstoffer. Især grønne smoothies er populær kost blandt sportsudøvere. Inkorporér Tom Bradys opskrift i din hverdag og oplev en verden fuld af energi.

Ingredienser:

  • Frugterne kan bruges friske eller frosne
  • ½ kop ananas i skiver
  • ½ kop mango i skiver
  • ½ kop papaja i skiver
  • 1/3 kop karambol i skiver
  • 1 tsk. lucumapulver
  • 1 tsk. spirulina
  • 3 kakaobønner
  • ¾ kop vand

Opskrift:

Blend ingredienserne og nyd forfriskningen!

Få fingrene i bogen for at finde flere lækre opskrifter eller lav dine egne. For den sundeste og mest smagfulde oplevelse, kan man med god samvittighed købe frugt og grønt, som er dyrket lokalt. Danmark er blandt ét af de lande i verden, som har færrest pesticidrester i fødevarer. Det ville gøre Brady glad! I juni og juli er agurk, bladbeder, blomkål, gulerødder, jordbær, kartofler, kinakål og ærter blandt de danske, ny-høstede lækkerier. Find dem i dit lokale supermarked eller plant dem i egen have, så de er klar til næste sæson.