3 naturlige ingredienser til pleje af hud og hår 

Bruger du lang tid hver dag på rutiner, der skal holde dit hår og din hud flot og sundt? Det er meget almindeligt at skulle igennem diverse produkter for at opnå det flotteste hår og den glatteste hud. Men, der er faktisk ingen grund til at investere store summer i hudplejeprodukter, da 3 naturlige ingredienser kan give dig et sundt hår og en glat hud. 

Sponsoreret indhold
helseboost.dk - 3 naturlige ingredienser til pleje af hud og hår

Rigtig mange kvinder køber sig hvert år fattige i diverse hud- og hårplejeprodukter. Men, hvad få kvinder ved er, at der er mange helt naturlige ingredienser, som man kan bruge til samme formål. Nedenfor fortæller vi dig, hvilke 3 ingredienser der er de bedste, så du kan få dem ind i din daglige skønhedsrutine.

Hvilke naturlige produkter er gode for hud og hår?

Olivenolie

Noget så simpelt som olivenolien, du har til at stå i køkkenet, kan hjælpe dig til et flot hår og en flot hud. Ekstra jomfru olivenolie indeholder essentielle fedtsyrer og E-vitamin, der gør den til en god fugtighedscreme.

For at få en glat hud, skal du massere olivenolien ind i huden, til det er absorberet. Gør det hver aften inden sengetid og vågn op hver morgen med en hydreret og ungdommelig hud.

For et flot hår med glans, fylde og styrke, skal du massere en spiseskefuld varm olivenolie ind i hovedbunden. Lad det sidde i 45 minutter og vask derefter håret med shampoo.

Castor olie

Castor olie er en gullig olie fra planten ricinus comminus og er fantastisk til hud- og hårpleje samt til styrkelse af fordøjelsen for den sags skyld.

For at få et flot hår kan du med fordel anvende castor olie i stedet for din normale hårmaske. Masser olien ind i håret (og særligt ud i spidserne) og lad det sidde 45 minutter, inden du igen skyller det ud og bruger en shampoo. Olien har den fordel, at det fremmer hårvæksten og præventivt forhindrer hårtab.

For at få en flot hud kan du ligesom med olivenolien massere den ind i huden hver aften, indtil olien er absorberet. Olien gør din hud blød og smidig og har også en gavnlig effekt mod akne og andre hudproblemer. Olien er drøj i brug, så der er mange penge at spare, hvis du skifter den ud med ansigtscreme.

Avocado

Den grønne frugt smager ikke alene godt. Den er også fantastisk til hår- og hudpleje. Den indeholder fedtsyrer, der effektivt hydrerer tør hud og fremskynder heling af ar og irritation. Derudover er det fantastisk til tørt hår.

Mos kødet fra en moden avocado og brug det derefter som ansigtsmaske på ansigtet og halsen. Lad det sidde i 30 minutter og gentag det et par gange om ugen for en flot og glat hud.

For at få et glat og sundt udseende hår, kan du med fordel blande kødet med en spiseskefuld jojobaolie og massere det ind i håret. Lad det sidde i en time og skyl derefter med koldt vand. Gør det et par gange om ugen.