Skal sport være en større del af dit liv?
Sport kan sagtens være lig afslapning Der er mange måder, hvorpå du kan få...
Velkommen til Marianne Graven. I dette indlæg får du lov at møde vores nye skribent på HELSEBOOST.dk, Marianne. Marianne har en klar mission - at skabe transparens og tryghed i sunhedsbranchen. Gennemsigtighed og klare linjer er nemlig med til at øge tilliden. Byd Marianne velkommen 💚
Skrevet d. 6. september 2024 af Helseboost
Jeg hedder Marianne Graven, og jeg er tandplejer og selvstændig sundhedsfaglig kommunikationskonsulent med firmaet, BITCOM.
BITCOM er en konsulentvirksomhed, der er specialiseret i kommunikation målrettet sundhedsbranchen. Der er alt for meget informationsmateriale, der ikke er til at forstå eller er for utvetydigt. Min mission er, at være med til at skabe transparens og tryghed i sundhedsbranchen. Gennemsigtighed og klare linjer er nemlig med til at øge tilliden.
Jeg elsker at tilegne mig viden og videregive den information på en letfordøjelig måde – kort og præcist. I mit arbejde som tandplejer, er min fornemste opgave, at informere mine patienter på bedst mulig vis, så der ingen tvivl er, når de går ud ad døren. Mange misinformationer og myter kan afledes med god kommunikation.
Tænder er langt fra bare tænder. Et sundt tandsæt har stor betydning for resten af kroppen. Mine artikler her på bloggen vil altid tage afsæt i dokumenteret viden. I denne uge vil jeg dele to artikler inden for tandsundhed:
Jeg glæder mig til at formidle viden inden for mit felt videre til dig – og ikke mindst, måske få aflivet en myte eller to om tænder. 🙂