Hvad bruger kroppen fedt til?

Fedt er vigtigt for at kroppen fungere optimalt. Dette gælder både det fedt man indtager, men også at man holder sig indenfor en sund krops fedt procent. Der findes forskellige slags fedt kroppen kan optage, og her vil vi komme ind på, hvilket slags fedt der er godt at indtage.

måling af maven med målebånd

Fedt har mange vigtige egenskaber

Som udgangspunkt bruger kroppen fedt til at overleve. Det tilfører vores kroppe energi, så vi kan fungere som mennesker. Fedt anvendes også til at opbygge vores celler, samt optagelse af enkelte vitaminer. Vi kan altså ikke overleve uden at kroppen får tilført fedt.

Man kan også beskrive fedtet på kroppen som vores eget lille ”energilager”. Hvor din krop kan tage fra de overskydende fedtdepoter, de dage hvor man ikke får tilført nok fedt. Men hvis man tilfører kroppen for meget fedt igennem en længere periode, kan man opleve overvægt og en mindre rask og velfungerende krop.

Derudover gør fedt også, at vi bedre kan holde varmen. Dette fungerer som en slags isolation, hvor vores celler og hormoner også er påvirket af fedt. Dog skal man være opmærksom på hvilken slags fedt, som man putter i kroppen. I Danmark får vi generelt for meget fedt fra kød.

Der findes 2 hovedtyper af fedt. Det er henholdsvis mættet og umættet fedt. Umættet fedt er det du finder i madvarer fra jord og hav. Mættet fedt er eksempelvis det du finder i fløde, ost, svin etc. Det er altså det umættede fedt der er sundest på den lange bane. Dermed ikke sagt, at det mættede fedt ikke er godt for kroppen. Det er ofte igennem kød med mættet fedt, at vi får mange af vores proteiner. Men et godt råd, som du kan anvende i mange henseender er: ”Alt med måde”.

Det sunde fedt

Hvis du skal have fedt fra kød anbefales det, at få det via fisk. Fedtet fra fisk er næringsfyldt og meget sundere end det du får fra eksempelvis oksekød. Fisk har en særlig effekt på vores hjerte, hvor den øger vores hjertes sundhed. Du kan med fordel også spise nødder, olie, samt avocado hvis du skal have det lidt sundere fedt.

Udover at fedtet fra en fisk er ekstremt sundt, så får du altså meget mere ud af det, end blot det sunde fedt. Du får blandt andet tilført omega 3 fedtsyrer, som generelt set styrker vores helbred. Det forebygger hjerte- og karsygdom, derudover kan det også være fordelagtigt, hvis du lider af gigt, hvor det går ind og lindre den daglige smerte for rigtig mange mennesker. Endvidere kan det have en positiv effekt på graviditet, i den forstand at fostrets udvikling af hjernen kan forbedres, samt mindsker det risikoen for en for tidlig fødsel.  Du kan læse mere om, hvorfor fisk er sundt lige her og læse en mere dybdegående artikel om fedt her. Artikkel om fedt

Nedenfor er der en lille video omkring fedtforbrænding, og hvordan kroppen fungere i forbindelse med dette.