Hvor meget vand skal man drikke om dagen?

Vand er menneskets vigtigste ressource, og kroppen består af omkring 2/3 vand i gennemsnit. Vand giver mulighed for liv, og derfor er det også utrolig vigtigt, at du får nok vand i løbet af dagen. Men som med alt andet her i livet kan man også få for meget vand, hvilket dog ikke er en situation, man bare lige lander i uden at vide det. Læs med her og find ud af, hvor meget vand du skal drikke om dagen!

vand i flaske og converse sko

Mennesker dehydrerer uden vand udefra

For at springe direkte til konklusionen: Som tommelfingerregel skal du drikke ca. 1/3 af din kropsvægt i deciliter om dagen. Dette lyder sikkert lidt snørklet, men det er i virkeligheden meget simpelt, hvis man ser på et eksempel. En mand eller kvinde med en kropsvægt på 90 kilo, vil ca. skulle drikke 30 deciliter vand, hvilket kan omregnes til i alt 3 liter vand.

Af netop denne grund siger man normalt blot, at man i gennemsnit skal drikke minimum 2 liter vand om dagen, hvis man vil undgå at dehydrere – men drik hellere en smule mere, hvis du er i tvivl! Dog kommer det selvfølgelig an på hvad du ellers indtager i løbet af dagen, samt hvad du spiser og hvor aktiv du er – læs artiklen omkring de 2 liter vand, hvis du ønsker at blive klogere på netop dette.

Men hvorfor kan kroppen ikke klare sig uden vand? Det skyldes, at vores krop forbruger mere vand, end den selv kan producere. Et gennemsnitligt menneske udskiller omkring 1 liter vand om dagen gennem alt fra åndedrag til afføring, men vores stofskifte kan kun producere 0,5 liter vand til at gendanne balancen i kroppen.

Derfor er vi i en form for konstant væskemangel, som kun kan korrigeres ved at drikke vand jævnligt – hvis ikke vi får vand, så ender vi ret hurtigt med at dehydrere!

Det simple råd: Drik vand, når du føler dig tørstig!

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du får vand nok i hverdagen, så er det en god idé at mærke efter, om du føler dig tørstig i løbet af dagen. Det første tegn på begyndende dehydrering er nemlig tørsten, hvorfor du kan afhjælpe problemet ved at drikke, når du føler dig tørstig.

Det siger sig selv, at du har brug for meget mere vand, når du motionerer eller sveder meget pga. varmen, men generelt set skal du bare lade dig styre af tørsten. Tag et glas vand, når du er tørstig – og endnu et, hvis følelsen stadig er der lidt efter!

Kan man drikke for meget vand?

Svaret på dette spørgsmål er måske lidt overraskende, at ja, det kan man godt. Hvis man drikker mellem 4 og 5 liter vand om dagen i en lang periode, så kan nyrerne faktisk gå hen og tage skade af vandmasserne – en tilstand, man kalder for vandforgiftning.

Dette skyldes, at din krop har brug for salt og andre mineraler, for at kunne fungere, og hvis du drikker for meget vand, så bliver disse salte simpelthen skyllet ud af kroppen på dig. Dette kan på lang sigt få nyrerne til at stoppe med at virke ordentligt, hvorfor man ikke kan udskille den urin, der ophober sig i kroppen.

Heldigvis kan vi dog berolige dig med, at det kun sker i ekstreme tilfælde – hvis du blot drikker vand, når du har brug for det, så sker der ingenting!

Hvis du har hørt udtrykket om du skal drikke 2 liter vand hver dag, så kan du her blive klogere på hvorvidt du skal drikke 2 liter vand eller ej.