Har du brug for en elevationsseng?

Hvis du er på udkig efter en ny seng, er du sikkert faldet over udtrykket ”elevationsseng”, men hvad er det egentlig? Mange tror, at det er en seng, som udelukkende er til ældre mennesker, men det er langt fra sandt. Sådan en seng har mange fordele og selvfølgelig også nogle ulemper, og hvis du vil vide mere om det, kan du læse videre her. 

Sponsoreret indhold
helseboost-elevationsseng

Hvad er en elevationsseng?

En elevationsseng er en seng, hvor du kan hæve fodenden og/eller hovedenden af sengen. Der kører en motor under sengen, som du kan styre med en fjernbetjening, der hører med. Der er mange, der – fejlagtigt – tror, at en elevationsseng er lavet til gamle mennesker eller mennesker med rygproblemer. Det er dog ikke rigtigt. Sengen kan bruges af alle, og der er mange, der har en, fordi det simpelthen er en ekstra luksus at have i hverdagen.

Fordele

Der er mange fordele ved at kunne justere sin seng, som man vil have den. Hvis du godt kan lide at læse eller se tv i sengen, så er en elevationsseng perfekt. Ved at justere på hovedenden, kan du få den perfekte position til at slappe af, imens du læser eller ser tv.

Hvis du står meget op på arbejde, kan det være rigtig rart at hæve fødderne, når du så kommer hjem.

Hvis du derimod sidder meget ned, kan det være rigtig godt for ryggen og nakken, at du kan justere sengen, så du ligger behageligt.

Det gælder også for gravide, at det kan være et dejligt og tiltrængt afbræk at kunne ligge behageligt.

Ulemper

Selvom der er en masse dejlige fordele, så er der selvfølgelig også ulemper. Den første er, at den godt kan være meget dyr. Man kan sagtens forvente, at en elevationsseng vil koste det dobbelte, hvis ikke det tredobbelte eller mere, end en almindelig seng. Derfor er det ikke en seng, man køber som impulskøb. Hvis man gerne vil have en, kan man gå og holde øje med, om der kommer gode tilbud.

Sengen er også meget tung på grund af motoren, der sidder under den. Det er altså ikke en seng, du lige kan flytte på.

Madrassen holder også en smule kortere tid end ved en almindelig madras, fordi den bliver indstillet frem og tilbage hele tiden.

Til sidst kan det også være irriterende, hvis man ligger og sover og ens partner vælger at indstille på sengen. Elevationen er ikke helt lydfri, og den stille summen fra motoren kan godt vække den, der sover.