Dysfagi – symptomer og behandling

Men hvordan ved man, at der er tale om dysfagi? Og kan slippe af med det igen?

Diagnostisering og symptomer

Dysfagi er ikke en sygdom i sig selv, det er snarere en negativ bivirkning fra en anden sygdom som f.eks. en blodprop i hjernen, Parkinson eller kræft i halsen. Lidelsen gør det svært at tygge og synke, så det bliver en udfordring at spise og drikke.

Ubehaget dækker over hele processen fra at maden eller væsken kommer ind i munden til at de rammer mavesækken. Symptomerne for dysfagi kan være slim og hoste i forbindelse med spisning, problemer med at holde på mundvandet, problemer med at synke dele af maden, en rallende lyd umiddelbart efter et måltid m.m.

Er man i en situation, hvor det næsten kan være umuligt at gennemføre et måltid, så risikerer man underernæring og forværring af ens sygdomsforløb.

Konsekvenser og behandling

En patient med tygge- eller synkebesvær kan ende med at blive småspisende eller komplet miste interessen for at spise. Uden mad og drikke dækkes næringsbehovet ikke, og derved kan den pågældende person risikere at forlænge sit sygdomsforløb.

Udover de åbenlyse konsekvenser ved ikke at spise og drikke tilstrækkeligt, så kan det også have en psykisk indvirkning på personens trivsel.

Har man problemer med mundvand og rallende hoste i forbindelse med et måltid, så kan man have en tendens til at undgå måltider i selskab med andre. Det er spise med andre er en naturlig del af vores sociale selvforståelse, og undgår man det fuldstændig kan det give følelsen af ensomhed og dårligt selvværd.

Det er dog muligt at afhjælpe dysfagi, og med hjælp fra kyndige personer på hospitalet kan man få lagt en passende kostplan til ens egne behov.

Konsistensen har stor betydning for dysfagi-patienten, så det er vigtigt at tilpasse den daglige kost til de specifikke behov. Så få hjælp til at afklare om du bedst håndterer tyndtflydende mad, mere fast føde eller en ting der imellem.