Ugens Yogaøvelse – Stolen

Så fik vi endelig ugens yogaøvelse klar. Normalt deles yogaøvelsen om fredagen, men vi var desværre udfordret på vores IT i går. Derfor får I først yogaøvelsen i dag. Vi beklager forsinkelsen.

pige udføre yogaøvelsen stolen

Ugens yogaøvelse lørdag d. 02.02.2019

Engelsk: Chair Pose
Nørdet term (sanskrit): utkatasana (udtales: OOT-kah-TAHS-anna)
Dansk Slang: “Stolen”

Du lander i din stol – Og her blev vi stående! … for evigt

Stil dig stående enten med samlede fødder eller en hoftebreddes afstand mellem fødderne. Find grounding i en evt Mountain pose / Bjerget inden du bevæger dig til stolen. Utkatasana aka Stolen er fantastisk til at aktivere hele kroppen. Numsen skyder tilbage du bukker i knæene. Baller og lår er aktiveret. Stærke fødder i måtten. Ryggen er aktiveret lang og lige. Maven spænder op så der er balance på for- og bagside. Armene spænder op, strakte og i lige forlængelse med ryggen og nakken. Håndfladerne peger ind mod hinanden. Skuldrene er aktive. Nakken er i lige forlængelse af rygsøjlen. Du kigger skråt ned.

FOKUS: Stærke ben, lang lige ryg, skuldrene væk fra ørene – fornemmelsen af at du trækker skuldrene ned langs ryggen. Stærke arme. En generel fornemmelse af at spænde op i hele kroppen.

BONUS INFO: Utanasana, ‘stolen’, bliver ekstra spændende når du kommer et twist på! Lad håndfladerne mødes (bedestilling) og rotér så i overkroppen, så du får højre albue på ydersiden af det venstre knæ. Pres albue og knæ mod hinanden imens du åbner op i brystet. Prøv nu modsatte side.

Rigtig god fornøjelse!

Malene K Pedersen

Kh. Malene, din yogalærer