Ugens yogaøvelse – Lotus

Så er en ny yogaøvelse klar til os allesammen fra vores yogaekspert Malene K Pedersen. Husk at vi hver fredag deler en ny yogaøvelse. Tak fordi du vælger at læse med. Ha' en forrygende weekend!

pige laver yoga øvelsen Lotus

Yogaøvelse fredag d. 18.01.2019

Engelsk: Lotus Posture
Nørdet term (sanskrit): Padmasana (udtales: pod-MAHS-anna)
Dansk Slang: “Lotus”

Jeg får da aldrig foldet benene sådan!

Nogle mener, at hvis ikke de kan sidde i en lotus, så kan de heller ikke være med på holdet.  Du kan sagtens sætte dig anderledes, fx i en helt almindelig skrædderstilling. For i starten af din yogapraksis vil du måske opleve begrænsning i din krop i stillingen og det kan være svært at slappe af i din lotus. Og selvom du er en øvet yogi, er det slet ikke sikkert at fødderne nogensinde lander oven på lårene! Vi er alle bygget forskelligt og til en start er det vigtigste, at du sidder godt.

Målet er at hofterne bliver smidige nok til at du får fornemmelsen af, at rygsøjlen der er lang og lige med hvirvlerne stablet oven på hinanden. Her skal du gerne kunne slappe af og mindre vigtigt er det om fødderne lander oven på låret.

Men for at få fornemmelsen af den lange lige ryg og nakke, kan du starte med en blok, en pude eller et tæppe under numsen. Dette så bækkenet lige bliver løftet en smule op og halebenet løftet en smule bagud. Brystet er åbent, skuldrene afslappet. Knæene søger ned i gulvet og løfter herigennem op igennem hele bækkenet og ryggen, som en naturlig del af kroppens bevægelse og du skulle gerne her, kunne mærke hvordan ryggen retter sig op.

Knæene vil med tiden, jo smidigere du bliver synke længere ned mod gulvet og du vil måske helt ende med, at skulle undvære en pude eller blok!

FOKUS: dit åndedræt! Man skulle ikke tro det. Men du vil gerne have så frit åndedræt som muligt, så derfor lad dig hellere pude op under numsen i starten, så du kan rette ryggen ud og få åbnet brystet. Dette så der bliver mere plads og rum til fordybelse af åndedræt og meditation!

BONUS INFO: Det er altså fuldt ud lovligt, at starte siddende med benene fx ud til siden, eller hvilende på dine underben. Du skal kunne trække vejret og hvile i stillingen. For det er jo meningen, at du gerne skal kunne blive siddende her i noget tid. Så du kan slappe af og bruge din opmærksomhed på dit åndedræt og meditationspraksis og ikke på, at du er ved at vælte bageover eller bruger kræfterne på at spænde op, fordi du er begrænset eller har ondt i stillingen.

Rigtig god fornøjelse i din Lotus !

Malene Pedersen

Kh. Malene, din yogalærer


YOGATILBUD

Psssssssssssssssssst !!!

Malene K Pedersen, tilbyder 50% på ALLE yogaforløb i HELE januar. Giv dig selv den ultimative investering i et 1-1 yogaforløb, hvor du er garanteret en mærkbar forskel og ro i kroppen.

Kontakt Malene på 6114 2927