Strandture er godt for kroppen

Stranden er et fantastisk sted og det er samtidig også godt for dit helbred og kroppen! Hvis du vil vide hvorfor stranden er et godt valg for dig, så læs med!

pige hopper på stranden

Den danske strand

Den danske sommer har allerede tideligt i år vist sig fra sin bedste side, og den egentlig sommer nærmer sig med hastige skrift. Det betyder for mange mennesker også at det er tid til at tilbringe noget kvalitetstid på stranden. Findes der noget bedre end at komme lidt væk hjemmefra og ud i den skønne danske natur for at suge de varme solstråler, mærke sandet mellem tæerne og bade i de blå bølger?

D-vitamin i massevis!

Solen er vores vigtigste og mest naturlige kilde til D-vitaminer. D-vitaminer optages gennem kosten eller dannes i din krop, når du modtager solens stråler. Isoleret set, så er D-vitamin en yderst vigtig vitamin, som hjælper kroppen med evnen til at optage kalk, hvilket er godt for muskler og led. Kalk er også sundt for dine tænder. Din krop benytter også solens stråler til at styrke immunforsvarets T-celler, som er de celler der bekæmper bakterier i kroppen.

Hvis du har mangel på D-vitaminer i kroppen, så vil det svække dit immunforsvar, hvilket selvfølgelig betyder at kroppen er markant mere modtagelig for et større antal sygdomme – samtidig øges risikoen for knogleskørhed grundet mangel på kalk. Du kan med andre ord nok fornemme hvor vigtigt D-vitamin er for kroppen.

Du er måske på vej til stranden allerede – men vent lige lidt, fordi sol er ikke den eneste måde hvorpå at du kan optage D-vitamin, hvilket selvfølgelig også er vigtigt i vinterhalvåret.

Som tidligere nævnt, så kan du også optage D-vitamin gennem kosten, men det er ikke i samme grad som via solens kræfter, men hvis du ønsker at øge dit indtag af D-vitaminer gennem kosten, så skal du spise fede fisk, kød, æg og generelt mælkeprodukter.

Ifølge sundhedsstyrelsen og andre sundhedseksperter, så er det faktisk overvejende vanskeligt at få dækket kroppens naturlige behov for D-vitaminer udelukkende gennem kosten. Vigtigheden af sol er faktisk større end man først antager, da solen som tidligere nævnt er den største kilde til D-vitaminer i kroppen.

Gennemsnitligt, så dannes omkring 20% af kroppens D-vitamin gennem kost, hvor omkring 80% dannes gennem solens stråler. Endnu en god grund til at tage på stranden!

Husk nu ikke at overdrive!
Sol er godt, det har vi fået bekræftet, men som med alt andet er det i en vis grad! Overdreven brug af sol og solbadning kan få negative konsekvenser for dig og din krop. Du kan blandt andet her læse mere omkring hvornår det er sikkert at tage sol.

Solens dejlige solstråler

Når du er på stranden, så får du masser af sol på kroppen, da vi primært kun er afsted når solen skinner. Når solens stråler rammer kroppen, så dannes der D-vitamin i kroppen. Sollys indeholder det vi kalder UVB-stråling samt UVA-stråling, heraf begrebet UV, når der tales om solens styrke den enkelte dag.

Det er solens stråler som danner D-vitaminen i kroppen – men hvad sker der så, når man smører hele kroppen ind i solcreme? Her opstår der et problem ift. kroppens evne til at optage D-vitaminer, da solcreme stopper omkring 97% af UVB-strålerne, som altså er dem der danner D-vitamin i kroppen. Dette betyder, at solcremen faktisk direkte hæmmer muligheden for at optage de sunde elementer fra solen. Tankevækkende er det, at hvis du følger alle anbefalinger for solcreme, så vil kroppen ikke naturligt kunne danne nok D-vitamin, hvorfor at det er en god idé at supplere om med diverse kosttilskud.

Solcreme eller tildækket krop – problematikken er ofte den samme om vinteren, hvor vi går dækket mere eller mindre ind fra top til tå. Derfor får kroppen heller ikke samme mulighed for at optage D-vitamin, da dette ofte kun kan ske gennem ansigtet og hænderne om vinteren.

Hvis du tænker, at du ikke kan solbade uden at benytte solcreme – så kan du trygt tage 10-15 minutters sol af gangen uden at der sker noget. På den måde vil du optage en masse D-vitamin, som er godt for dit helbred. Undgå dig alt for meget direkte sol mellem 12:00 og 15:00.

Solskin gør os gladere

sydlig strand

Det er ikke en tese, at solen gør os glade. Faktisk er det videnskabeligt bevist, at vi som personer har en større tendens til at blive lykkeligere i de varme måneder, fremfor de kolde måneder. Du har måske hørt om begrebet vinterdepression?
Faktum er, at solens stråler har en direkte anti depressiv effekt på os mennesker, som derfor har kortere til positive tanker. Solskin og lange lyse dage er selvsagt bedre end de korte kolde dage, som overskygges af de mange mørke timer.

En strandtur er derfor en fremragende idé, som middel til at koble af fra hverdagens stress og få gang i kroppens egne lykkehormoner – endorfinerne. Endorfinerne får os til at føle velbehag, glæde, tilfredshed alt sammen med en høj koncentration.

Stranden er derfor det helt perfekte valg af destination på din fridag, hvis du synes at have været i lidt nedtrykt humør. Det hele ved stranden er sundt for din krop, det salte vand, solens stråler og dit energiniveau højnes.

Saltvand er sundt for kroppen!

Du kender den behagelige følelse af at hoppe ud i det blå bølger, hvor kroppen lynhurtigt vender sig til temperaturen hvorefter det føles helt fantastisk! Den nedkølende følelse er fantastisk på varme sommerdage, men faktisk er det ikke kun den kølende effekt, som er godt for kroppen fordi saltvandet indeholder så mange naturlige mineraler, som er godt for både krop og sjæl.

Læger og ikke mindst alternative behandlere, som gennemfører deres behandlinger uden medicinering har i mange år anbefalet havvand, som et effektivt middel mod psykiske lidelser, skavanker og generelle helbredsproblemer. Det er bevist at have en gavnlig effekt – men det er selvfølgelig ikke kun hvis du har skavanker at havvand og saltvand er godt for kroppen. Du kan også benytte saltvand som et effektivt middel mod bumser, svamp og betændelse. Ydermere, så er saltvand godt for generelle hudproblemer som prosasies.

Et af de naturlige mineraler, som du finder i saltvand er jod. Jod er godt for kroppens evne til at bekæmpe infektioner, ligesom vi tidligere var inde på ift. D-vitaminer. Ydermere, så er det afgørende for vores stofskifte. Men det er ikke kun disse stoffer der findes i havet, også magnesium er et vigtigt stof som du finder i havet. Dette stof har en yderst beroligende effekt på nervebanerne. Derfor kan badeture i havet, samt ture til stranden være helt ideelt ift. at afhjælpe stress.  

Du forbrænder flere kalorier på stranden

At forbrænde kalorier er sundt for vores krop, også hvis du ikke direkte har et mål om at tabe dig, men det holder kroppen i gang, noget som du kan opleve endnu mere med en tur på stranden. Når du er på stranden, så er du ofte aktiv i den ene eller anden form i perioder, enten er du ude at bade ellers spiller du måske lidt bold på stranden. Bare det at bevæge sig på stranden sætter forbrændingen i gang, da det at bevæge sig i strandsand er cirka 1.5-2.5 gange hårdere end at gå på normale underlag.

Svømning i havet er også anderledes fra svømning i den lokale svømmehal. Du forbrænder flere kalorier ved at svømme samme distance i havet, da modstanden fra strømmene gør arbejdet hårdere.

Højere forbrænding af kalorier er altså endnu en god grund til at det er sundt at tage en tur på stranden! Kom bare afsted!

Derfor er en strandtur er godt for helbredet

Strandture er sundt! Hvis du er nået hertil i artiklen, så ved du også hvorfor at det er sundt at være på stranden. Det er godt for krop og sjæl, solen er god for dig og giver dig mange vigtige mineraler og vitaminer, herunder specielt D-vitamin. Saltvandet er godt for huden og fungerer som et aktivt rensemiddel for kroppen, samtidig med at den fylder kroppen med de bedste mineraler som naturen kan byde på.

Så der er kun gode grunde til at tage på stranden – men husk solcreme og de almindelige baderåd ift. ikke at være for meget i solen mellem 12:00 og 15:00.