Sådan kan du forebygge åreknuder under graviditet

Sponsoreret indhold
vene center aareknuder

Omtrent en tredjedel af alle kvinder udvikler åreknuder eller forstørrede årer under deres graviditet. Typisk vil de opstå på læggene, men de kan også forekomme i lysken eller på lårene. Dertil kan de også forekomme omkring skamlæberne eller som hæmorider.

Åreknuder er udposninger, der forekommer på de overfladiske blodårer. De opstår når venernes klapper ikke kan lukke helt tæt. Det kan ske som følge af slid eller øget belastning. Derfor er du som gravid særligt udsat for åreknuder, da livmoderen øger trykket på de store vener i bughulen, som samler blod fra benene.

Endvidere er den generelle vægtøgning også en belastning. Åreknuder er typisk kun et kosmetisk problem. I mange tilfælde aftager de endda efter 3-6 måneder efter fødslen. Det ændrer dog ikke på, at det er muligt at forebygge disse åreknuder. Vil du gerne det, så skal du læse med herunder.

Sådan kan du forebygge åreknuder

Tendensen til at udvikle åreknuder er arvelig. Det betragtes derfor som en venesygdom, der vil opstå på et eller andet tidspunkt. Du kan dog alligevel gøre en del for at forebygge åreknuder. Hvis de allerede er opstået, så kan du hindre, at de bliver værre. Vil du gerne blive klogere på åreknuder, så besøg Dansk Venecenter.

Vil du vide mere om hvordan man forebygger åreknuder, så skal du læse med herunder.

Du skal opretholde en god grundform

Den mest effektive måde at forbygge åreknuder på, er at opretholde en god grundform under din graviditet. Det kan du gøre på flere måder, men daglig motion såsom gå-, cykel- eller svømmeture er en god idé. Det vil nemlig få lægmuskulaturen til at presse blodet op mod hjertet, hvilket mindsker risikoen for at få åreknuder.

Du bør også undgå at stå stille i for lang tid ad gangen. Er du fx i gang i køkkenet, så forsøg at bevæge dig lidt imens. Det kan du gøre ved blot at vippe op og ned på tæerne. Det er dog heller ikke sundt at sidde for meget ned. Det kan være i tilfælde af, at du arbejder på kontor, hvor du skal sørge for dig at rejse dig op i ny og næ.

Når du sidder ned, så er det en god idé at skifte stilling hyppigt. Du bør også gerne lægge dine ben op på en stol, hvis du kan. Generelt skal du have fokus på at aflaste dit blodtryk i dine ben. Det kan du bedst gøre ved at få benene op så ofte som muligt. Det er ikke altid nemt, men hvis du kan, skal de gerne op over hjertehøjde.

Du kan også lave venepumpeøvelser

Du bør også lave venepumpeøvelser. Det bør du gøre så tit, du kan. Det kan nemlig gøre underværker for de blodårer, der er belastede. Det er desuden noget, du kan se effekten af med det samme. Det kan du fx gøre på følgende måde:

Du skal lægge dig i sengen eller på gulvet, hvorefter du skal strække benene i vejret. Hold dine ben i ro, men bevæg dine fødder rundt i cirkler. Først den ene vej, og dernæst den anden vej. Det skal du blive ved med i et par minutter.