Negative tanker af Karen-Sofie

De fleste negative følelser tjener ikke noget formål. De skaber blot et negativt tankemønster som er svært at ændre. I dette indlæg gør Karen-Sofie os klogere på de 'negative tanker', og hvordan de kan være med til at suge energi og livsglæde. Læs det spændende indlæg herunder.

pige med for mange tanker

De negative tanker sætter sig i kroppen

De fleste negative følelser tjener ikke noget formål. De skaber blot et negativt tankemønster som er svært at ændre. Tænk på alle de gange du holder fast i en følelse, selvom du intet kan gøre for at tilfredsstille den? Fx hvis du er bitter på din ekskæreste, sur fordi det regner eller utilfreds med dit udseende?

I sådanne tilfælde kan du ikke bruge de negative tanker og følelser til noget. De hjælper dig ikke til handling, de suger blot energi og livsglæde. Det ubevidste kontrollerer dig. Det du er bevidst om, kan du håndtere. Derfor er første trin, at du finder ud af, hvad du præcist føler.

Følelser opleves i kroppen. Derfor skal du gå dybt ind i kroppen og mærke alle energier, fornemmelser og stemninger. Sindet er hurtigt til at sætte ord på og putte en følelse i en kasse. Men så snart du sætter ord på, stopper du med at være åben for nye indtryk. Så vent lidt med at sætte ord på. Start med blot at mærke og være med dig selv. Hvis det er svært for dig, kan du træne din kropsbevidsthed.

Det er paradoksalt, men modstanden mod negative tanker og følelser gør det sværere at slippe dem. Derfor skal du fuldt ud acceptere al din negativitet, før du kan slippe den.

Når du hilser en følelse eller tanke velkommen, har du gjort dig selv en smule større, og du kan bedre håndtere både dine følelser og tanker. Accept er et universalmiddel mod negativitet og modstand. Hvis du vil have fred, bliver du nødt til at slippe din modstand mod det som er. Modstand forandrer ingenting, tværtimod.

Accept betyder ikke at du passivt lader stå til, men at du forholder dig frit og kreativt til nuet. Når du accepterer din situation og stopper med at kæmpe imod, tager energien ud af vreden, sorgen og smerten.

Følelser sidder i kroppen

En klump i halsen, mavepine, ubehag i brystet, spændinger i skuldrene osv. Jo mere fastlåst kroppen er, desto mere fastlåst bliver følelsen. Det er derfor at kropsterapi er en effektiv behandling til at løsne op for traumer og følelsesmæssige blokeringer. Når du føler dig overmandet af negative følelser så brug kroppen: Lav simple strækøvelser, sving med armene, gå en tur, lav styrketræning, få massage, hop og dans, lav yoga osv. Når du har fået løsnet kroppen op, er det meget nemmere at give slip på negativitet.

Især åndedrættet påvirkes af negative tanker og følelser. Hvis du eksempelvis er bange eller ked af det, bliver åndedrættet overfladisk og uroligt. Derfor er dybe vejrtrækninger en effektiv måde at slippe negativitet og spændinger. Det er simpelt men effektivt: Træk vejret dybt og roligt, så både maven og brystkassen udvides. Og sørg for at udåndingen er længere end indåndingen. Du kan fx trække vejret langsomt ind på 5 sekunder, og udånde langsomt på 10 sekunder. Det beroliger dit nervesystem. Lav øvelsen i nogle minutter, indtil du mærker indre ro og balance. Jo mere du fokuserer på åndedrættet desto bedre. Det gør øvelsen mere effektiv, og forhindrer samtidigt, at nye negative tanker opstår.

Der opstår altid negative tanker, men det er ikke problemet

Problemet opstår, når du giver tanken liv, for så forsvinder den ikke igen. En lille irritation kan blive til stor vrede, hvis du bliver med at dvæle ved din irritation. Resultatet bliver at du skaber et negativt tankemønster, som kan have en selvforstærkende effekt, og derfor er svært at ændre.

Sind-krop-forbindelsen er meget stærkere, end vi tror, da vores tanker og følelser stimulerer produktionen af visse kemikalier, som har indflydelse på vores fysiske og følelsesmæssige sundhed. For eksempel er serotonin og dopamin to kemikalier, som vores hjerne frigiver når vi oplever glæde eller eufori. En tilsvarende proces sker med negative følelser, men i stedet for at gøre kroppen sund, forårsager den smerte og andre dårlige ting, der forhindrer os i at føle os sunde.

Vores følelsesmæssige tilstande kan føre til fysiske sygdomme, og kan give os et fingerpeg om at vi går igennem en svær tid, hvor negative tanker og følelser har overtaget kontrollen.

Når vi oplever en situation, der gør os vrede, opstår der en biokemisk reaktion i kroppen, der får adrenalinniveauet til at stige og får os til at gennemleve oplevelsen igen og igen.

Vær positiv ?

Det vigtigt at tænke positivt, lige meget hvor svært eller uoverskueligt det end måtte forekomme.

Hver dag, når vi vågner op, er det vigtigt at forberede kroppen og sindet for den nye dag og de udfordringer, der ligger forude, så vi kan leve lykkeligt. Vores sind er forbavsende kraftfuldt og kan udføre mange opgaver med lethed. Så det er vigtigt at give det en god dosis af positivitet og at forsøge at se den lyse side af tingene, selvom du gennemgår en forholdsvis vanskelig oplevelse, du skal overvinde.

Det er blevet videnskabeligt bevist, at det at være positiv og have gode følelser, såsom glæde og lykke, udløser hormoner, som er ansvarlige for at styrke immunforsvaret. Tilsvarende blev det fastslået, at negative følelser har den modsatte effekt og svækker immunsystemet, hvilket gør vores krop mere udsatte for sygdom.

Hvordan skal din dag begynde i morgen?