Kickstart ugen med en blåbær smoothie

Lækker og enkel blåbær-smoothie rig på vitaminer og smag. På under 5 minutter kan du lave dig en energigivende morgenmad, der blandt andet indeholder blåbær, ingefær samt citron. ?

Drik dine vitaminer

Denne smoothie er jeg personlig meget vild med. Blåbær giver en rigtig god sødme og en dejlig cremet konsistens. Ydermere ved vi at blåbær indeholder flere gode egenskaber, der styrker krop og sind. Læs mere om superfoods.

Jeg synes denne smoothie gør sig bedst som morgenmad. Den er lidt tykkere i konsistensen, hvorfor den ikke bare skylles ned. Derfor anbefaler jeg også at man enten drysser noget kvalitetsmüesli ovenpå (eventuelt hjemmelavet), eller anvender nogle af disse superfoods – såsom hyben, gojibær, morbær m.m. Disse kan naturligvis også blendes med i din smoothie. Især synes jeg hyben gør sig godt i smoothies.

Ingredienser

  • 2 cm ingefær
  • 2 cm citron
  • Stor håndfuld blåbær (evt. frosne)
  • 1/2 avocado
  • 1 banan
  • (hyben/ lecithin granulat)
  • 300 ml væske (ris, havre eller mandelmælk)
  • Tilsæt evt. nogle isterninger

Jeg anbefaler at man blender i minimum 2 minutter, for at få ingefæren 100% blendet. Det giver samtidig også den mest cremede konsistens og smag.

God fornøjelse 🙂