Hvad er angst?

Angst er en svær størrelse og desværre noget mange danskere går og døjer med på daglig basis. Det er dog en naturlig del af menneskets natur.

Sko på træ

Hvad er  Angst?

Angst er en følelsestilstand, som har lært os at overleve i alt den tid mennesket har eksisteret. Ligesom at dyr reagere instinktivt, når de føler sig truet, så har mennesker også en forsvarstilstand. Angst er individuelt, men opstår når vi føler at vores eksistens bliver truet. Dette får os til at agerer på forskellige måder. Dog er det oftest set at vi føler psykisk og fysisk ubehag.

Rent fysisk går kroppen også i selvforsvar, i den forstand at adrenalinen i kroppen stiger, og vi er klar til at afværge en nødsituation.

Selvom alt dette er en del af menneskets natur, kan det også hindre os i meget i den moderne verden. Sådan som verden er i dag, er det ikke ofte at det er nødvendigt for angsten at træde ind. Dette er dog ikke noget vi selv kan styre. Det at man har en forestilling og at der sker noget slemt, er en svær tanke at gå rundt med hver dag. Derfor er der også mange som søger hjælp, til at komme af med angsten. Hvilket er en god ide, hvis man reelt set ikke har nogen grund til at have angsten.

Angst bliver nogle gange sammenlignet med depression. Angst er dog fokuseret imod fremtidige scenarier som vi frygter, sandsynligvis uden grund. Her er depression mere fokuseret på fortiden.

Angst består af disse punkter:
→  En følelse
→  En tanke (f.eks.: Der er noget galt)
→  Fysisk reaktion (musklerne spænder, øget adrenalin etc)
→  Adfærd (Ændre denn normale adfærd – Kropsholdning, tale, etc.)

Kroppens reaktioner

Den første reaktion kroppen kommer med er mekanismen ”klar til kamp” eller ”flygt! Det er nervesystemet der overtaget kroppen, for at kroppen til at reagere hurtigere og mere kraftfuldt. Det er stresshormonet der overtager og sender adrenalin rundt i kroppen. Herunder er der øget aktivitet i hjertet som pumper mere blod rundt til de store muskelgrupper.

Derudover spænder musklerne op, så man også føler sig anspændt. Eftersom alt blod suser ud til de store muskelgrupper, opleves der ofte at der ikke er noget blod i fingre, tær, og læber og de føles ”kolde” samt en sovende fornemmelse.