Tre nemme og sunde opskrifter til hverdagen

Kan det lade sig gøre at lave nogle sunde og lækre retter, hvor man ved første øjekast ville tænke at det ikke var særlig sundt? Svaret er ja - det er bestemt muligt. I dette indlæg kommer vi med tre bud på en lækker lille snack du kan lave, som ikke er præget af meget sukker og andre usunde ingredienser.

Her er 3 lækre og skønne snacks

Hverdagen er ikke altid den mest muntre, når det kommer til maden, hvor man ofte har travlt med andre gøremål og sætter netop maden nederst på prioriteringslisten. Dette udmønter sig ofte i, at man ender op med en kedelig, hjemmelavet gang pasta med kødsovs eller må ty til tørre rundstykker om morgenen. Nogen særlig kulinarisk oplevelse er det ikke ligefrem, og hvis du gerne vil skabe bedre mad til dig og din familie i hverdagen, så er der heldigvis tonsvis af lækre og nemme opskrifter derude. Det kræver blot, at du er lidt kreativ og har mod på at prøve noget nyt – og du kan tilmed få en sundere livsstil på én og samme tid. Herunder kommer vi med tre bud på fantastisk mad, som du nemt kan kreere i en travl hverdag.

Hjemmelavede boller til morgenmaden

Hjemmelavede og friskbagte boller har alle dage været en favorit i de danske hjem, og selvom det smager himmelsk, så er det faktisk ikke en besværlig opgave at gå til. Opskrifterne på f.eks. sunde grovboller indeholder meget få ingredienser, som skal købes ind, og mange gange kan de tilmed laves dagen i forvejen og bages om morgenen, når de skal bruges. Man kan pifte bollerne op med både det ene og det andet, og de kan laves både sunde og ikke så sunde alt afhængig af, hvad man synes bedst om. Morgenboller er én af de oplevelser, man godt kan unde sig selv i en travl hverdag – og det er nemt at gå til, hvis man lige har en halv times til overs.

Sund kage til den søde tand

Hvis man bliver i bageriafdelingen, så er et lækkert stykke hjemmelavet kage altid en favorit hos alle familiens medlemmer. Her træder mange mennesker dog ofte på bremsen, fordi de ikke kan overskue at bage en kage fra bunden, men det behøver faktisk ikke være svært for at være lækkert – nærmere tværtimod. En god kage indeholder nemlig ofte få ingredienser, der nærmest kun lige skal røres sammen, og du kan f.eks. nemt trylle en lækker og sund banankage frem på næsten ingen tid. Der er masser af opskrifter at finde på nettet, og langt de fleste tager mindre end 20 minutter at gøre ovnklare – så man kan nemt bringe lidt sødt ind i hverdagen, uden at hverken tiden eller kroppen tager skade af det.

Lækker smoothie til morgenmaden

Smoothies er for alvor blevet populært på ny, og der er ikke grænser for de fantastiske kreationer, som folk får tryllet frem i deres køkkener på daglig basis. Her er det dog vigtigt at understrege, at det ikke er tidskrævende, bare fordi det ser lækkert ud, og du kan også sagtens lave dig en lækker smoothie hver eneste morgen med ingredienser, der kan ligge klar i din fryser. Det er nemt, det er lækkert, og det er med garanti noget, som flere i familien vil kunne sætte pris på. Smoothies er tilmed også sunde, hvis du undlader sukkeret i blandingen, så det er noget, man kan drikke med god samvittighed.

Hvis du leder efter en utrolig nem, men samtidig lækker, smoothieopskrift, så tag et kig her.