Mød Gitte Skov Frandsen – Ny skribent på Helseboost

Det er en stor fornøjelse at byde Gitte Skov Frandsen velkommen hos Helseboost. Gitte har en stor erfaring - både igennem uddannelse og egen virksomhed. Læs lidt mere omkring Gittes baggrund her.

bog med bogstaver om glæde.

Præsentationsindlæg 

Som ny skribent hos Helseboost er her en lille præsentation af hvem jeg er, hvilke områder jeg arbejder med, og dermed også hvilke slags indlæg i kan forvente fra mig.

Mit navn er Gitte Skov Frandsen og jeg har arbejdet som fysioterapeut siden 2005. Efterhånden som min interesse for sundhed, vaner og livsstil tog fart, supplerede jeg med uddannelserne som kostvejleder og sundhedskonsulent, og har arbejdet med disse områder siden 2015.

Jeg brænder for arbejdet med at være katalysator og motivator for mennesker der ønsker at ændre deres vaner & livsstil.

Jeg har set SÅ mange mennesker knokle for at skabe forandringer i deres liv, og lyttet til deres skuffelser og frustrationer over ikke at lykkes.

Derfor besluttede jeg for et par år siden at udvikle mit eget koncept, #foraltidlivsstilen, som jeg med stor succes nu anvender i min virksomhed Drømmelivet.dk

Fokus på det gode (drømme)liv

Her hjælper jeg mennesker til at få fokus på det gode (drømme)liv, hvordan vi skaber det, fastholder det og lever som den allerbedste version af os selv. Det er nemlig når man kommer for langt væk fra sine egne værdier at det bliver svært at mærke sine grænser, ønsker osv. Står det på i længere tid, har man pludselig en masse vaner og en livsstil der slet ikke stemmer overens med den man egentlig ønsker sig og drømmer om – uden helt at forstå hvordan man er havnet der.

Uanset om det handler om generel utilfredshed med nogle aspekter af livet, stress, overvægt eller lignende. Det er dette overblik og vejen tilbage til sporet, jeg har stor succes med at give til mine klienter.

Jeg laver primært individuelle forløb, men gruppeforløb er også på tegnebrættet, lige som jeg netop har udgivet onlinekurset Selvkærlig Vaneændring 2019 for dem der ønsker at køre processen hjemmefra og i deres eget tempo.

Jeg glæder mig til at dele mine tanker og viden med jer læsere, og tager altid gerne imod kommentarer, refleksioner, spørgsmål & input.


Kærlig hilsen Gitte