Kropsterapi og kropsterapeuten

Mød Karen-Sofie-Wilkie. Karen er selvstændig kropsterapeut, og vil fremadrettet dele sin store viden med alle os på HELSEBOOST. Vi er utrolig glade for at have Karen tilknyttet vores side og glæder os meget til et tæt samarbejde. Har du nogle specifikke ønsker, hvor du gerne vil vide mere inden for kropsterapi, er du mere end velkommen til at sende os en mail på info@helseboost.dk, eller i kommentarfeltet herunder. Læs Karens meget personlige historie herunder.

kvinde for kropsterapi

Mød Karen-Sofie-Wilkie

Mit navn er Karen-Sofie Wilkie og er i dag selvstændig Totum kropsterapeut med egen klinik, Opus kropsterapi, i Farum.

Opus betyder behov på latin hvilket for mig gav så god mening. Alle har, på et større eller mindre plan, behov for kropsterapi, på et tidspunkt i deres liv.

Det glæder mig at der er stigende antal danskere der vælger at søge alternative behandlinger blandt andet inden for kropsterapi, for at hjælpe kroppen i balance igen og derved føle sig sund, frisk, let eller hvad nu end man får ud af det.

Det essentielle er at kropsterapi er for alle og gør en kæmpe forskel!

Spol tiden to år tilbage

Spol tiden to år tilbage, hvor jeg her står i et vadested. Jobbet som chef for en detailkæde med stort personaleansvar og økonomisk ansvar havde efterladt mig i en stresstilstand og min krop reagerede, både fysisk og psykisk på det overload rent arbejdsmæssigt.

Jeg har tidligere været stressramt og været sygemeldt i kortere perioder, for jeg var den type som ”ikke kunne få stress” og derved ikke accepterede min krops signaler og blot ”kørte” videre i samme spor.

Min far får det år konstateret uhelbredelig kræft og bliver lam af det fra den ene dag til den anden. Jeg vidste at jeg ikke kunne fortsætte i det samme tempo hvis jeg også skulle kunne være der for ham, min familie og ikke mindst mig selv i den sidste tid han havde tilbage at leve i.

Jeg valgte at tage plejeorlov fra mit job for at kunne passe min dengang terminalt syge far.

Ønsket om at være der for min far i hans sidste tid, begynder at blande sig med tankerne om at jeg ville arbejde med noget andet og gerne det at kunne være selvstændig tændte mig.

Jeg har altid været fascineret af mennesket og kroppen men det lå bare aldrig rigtigt i kortene at det var den vej jeg skulle gå. Men det var som om der havde manglet ”noget”.

Det ”noget” kom til mig ved et åbent hus-arrangement på Totum – skolen for kropsterapi. Her blev der vist en kropsterapeutisk behandling og da jeg gik derfra vidste jeg at det var den vej jeg skulle gå.

Kropsterapeutisk uddannelse i 2017

Derfor valgte jeg i 2017 at starte på Totum kropsterapeutiske uddannelse. Uddannelsen har fokus på vores psykiske bagage og hvordan den påvirker vores krop samt at man tager udgangspunkt i kroppen som helhed i behandlingen. For mig var dette en helt anden måde at lære på, da jeg altid har lært igennem bøger og med mit hoved under min tidligere studier og aldrig lært med mine hænder.

Som kropsterapeut ser man kroppen som en helhed, hvor de psykiske og fysiske belastninger og oplevelser manifestere sig som spændinger i vores krop. Vores følelser sætter aftryk i kroppen og hvis ikke de bliver bearbejdet, udtrykt eller forløst, kan det manifestere sig i vores fysiske krop i form af spændinger og ubalancer.

Vi oplever verden igennem vores krop og uanset hvordan vi bærer os ad, vil de udfordringer vi kommer ud for i løbet af vores liv, påvirke vores fysiske og psykiske system. Hvis vi ikke tager hånd om disse oplevelser, kan de sætte sig som spændinger eller blokeringer i kroppen, hvilket kan komme til udtryk som hold i nakken, ryg, lænd, spændinger i muskler, låste led, migræne, fordøjelsesproblemer, gigt, stress, angst, træthed eller andre former for ubalancer.

Kropsterapi er et håndværk, der kræver øvelse at mestre. Jo flere forskellige kroppe, man har mellem hænderne, jo dygtigere bliver man.

Håndværket faldt mig heldigvis rimeligt naturligt og min angst for ikke at kunne lære et håndværk blev afløst af nysgerrighed og fascination af det der skete når jeg behandlede de folk på briksen. Den fascination og nysgerrighed stiger dagligt. Jeg plejer at forklare mine klienter med at jeg ikke er en behandler men kroppens sparringspartner og talerør.

Uddannelsen og mit efterfølgende daglige arbejde i min klinik, hvad end det handler om stress, dårligt selvværd, sportsskader, traumer fra barndommen eller noget helt andet får passionen til at hjælpe andre mennesker til at vokse endnu mere.

Jeg ved selv hvordan det føles på kroppen når man bliver ramt af en sorg eller en belastning, og har selv mærket de signaler kroppen giver. Desværre lyttede jeg ikke til min krop før i tiden men det gør jeg nu og det glæder mig at flere ønsker min hjælp til også at få det godt i sin krop eller også hjælp i de svære tider, hvor kroppen netop reagere anderledes.

I mit daglige arbejde med mine klienter er jeg drevet af at hjælpe dem til at få det bedre i deres krop og sind. Jeg er meget passioneret omkring mit arbejde og nysgerrig på kroppens tilstand og den mulige vej til at få den til at føles let og fri igen.

Kontakt: Karen Sofie Wilkie
+45 5069 3268
kontakt@opus-kropsterapi.dk

 

kvinde for kropsterapi ved hovedet