Hårtab i en ung alder

Der kan være mange grunde til at man oplever hårtab i en ung alder. Det kan ske for både drenge og piger. De fleste oplever at tabe hår (fælde) fra tid til anden, men oftest vokser det ud igen. Hvis det ikke er tilfældet, og man decideret får tynde pletter, eller oplever at blive meget tyndhåret kan det blandt andet skyldes stress, fejlernæring, vitaminmangel, ustabilitet i hormonbalancen eller bivirkninger ved eventuelle lægemidler, som medicin eller hormonpræparater.

Sponsoreret indhold
Hårtab som ung

Stress skal tages alvorligt

Stress er en stor synder når det kommer til rigtig mange ting – også hårtab. Er man stresset, er det vigtigt at man tager det alvorligt. Ofte oplever man først stress, når det er for sent, og det er især mænd der er dårlig til at mærke efter. Men hårtab kunne f.eks. være et tegn på at man er stresset, det er en helt almindelig reaktion fra kroppen, når den har nået sin grænse.

Hårtab kan være arveligt

Hårtab kan også være arveligt, hvilket gør at vi anbefaler at du tager en snak med din far, hvis du er dreng og din mor hvis du er pige. Nogle drenge oplever at få høje tindinger meget ung, men igen, hvis din far har oplevet det samme, kan det være et arveligt gen. Ligeledes hvis din mor oplevede at blive tyndhåret ung, kan det sagtens være noget som du har arvet. Dog er det ikke nødvendigt at male fanden på væggen med det samme, eftersom man heldigvis kan gøre en række ting, for at styrke håret og dens produktion.

Kosten er meget essentiel

En af måderne er blandt igennem kosten, hvor det er vigtigt at sørge for at man får varieret og sund kost. Spiser man f.eks. vegetarisk eller vegansk, er det meget afgørende at man er opmærksom på at få de nødvendige proteiner andetsteds fra, såsom kikærter, bønner, linser eller lignende, for at få dækket et essentielt proteinbehov kroppen har. Ydermere kan man gøre brug af kosttilskud, såsom Silicia der styrker hud, hår og negle.

Du kan altid kontakte din læge for at høre nærmere, ligeledes for at tjekke om der er nogle vitaminer som du mangler. Det kan også blot være at det er ganske almindelig hårudskiftning, som vi alle sammen rammes af.

Alternative metoder

Hvis hverken det hjælper med kosten, vitaminer og du oplever at din krop er i fuld balance, er der også andre muligheder man kan benytte sig af.

I takt med teknologiens udvikling, opstår der løbende nye og bedre muligheder hvis man ønsker en hårtransplantation. Dette er en løsning flere og flere, også unge mennesker, gør brug af. Det er blot vigtigt at man gør sit forarbejde ordentligt, for at sikre at den valgte klinik indfrier dine forventninger. I den forbindelse kan man tjekke anmeldelser, samt få en dialog med klinikken, og derigennem foretage en rationel beslutning.